Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Kolding Kommune søger en procesudvikler til Processer og Regnskab i Nytorv 11, 6000 Kolding. Du omsætter arbejdsgange til digitale løsninger i X-flow, kortlægger processer og beskriver dem, og arbejder tæt sammen med fagpersoner, ledere og kolleger på tværs af organisationen.
Stillingen fokuserer på optimering af arbejdsgange, digitalisering og implementering af nye blanketter og processer. Vi vægter metodik, samarbejde og udvikling, og giver mulighed for faglig og personlig progression.
Arbejdssted: Processer og Regnskab, Nytorv 11, 6000 Kolding.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt.
Ansættelsestidspunkt: 1. december 2026 eller efter aftale.
Vi søger en kollega, der brænder for at forstå, hvordan organisationen arbejder – og som har lyst til at være med til at gøre arbejdsgangene smartere, enklere og mere digitale.
Det centrale i stillingen er arbejdet med X-flow, hvor du er med til at omsætte organisationens arbejdsgange og behov til digitale løsninger.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger og fagpersoner om at kortlægge og forstå de arbejdsgange, som skal understøttes. Sammen undersøger I, hvordan opgaverne løses i dag, hvilke behov og udfordringer der er, og hvordan processen kan beskrives og forbedres.
På baggrund af den fælles forståelse omsætter du arbejdsgangene til procesbeskrivelser og evt. konkrete løsninger i X-flow. Det kan både være opbygning af nye blanketter og processer, ændringer i eksisterende løsninger og løbende optimering.
Nogle dage arbejder du med at analysere en arbejdsgang og finde den bedste måde at understøtte den digitalt. Andre dage arbejder du helt konkret i X-flow med at opbygge, konfigurere og tilpasse løsningen.
Du bliver samtidig en del af et team, hvor vi deler viden og erfaringer og sammen finder løsninger,
Derfor får du en bred kontaktflade og kommer til at arbejde tæt sammen med både fagpersoner, ledere og kolleger på tværs af organisationen.
Vi har brug for dig, der både kan forstå mennesker og processer – og omsætte det du finder til konkrete løsninger.
Du bliver en del af afdelingen Processer og Regnskab, hvor vi pt. er ca. 30 medarbejdere, der brænder for at skabe en driftssikker og effektiv regnskab-, procesudvikling og systemadministration for hele Kolding Kommune.
Afdelingen har ansvar for kommunens regnskab, samlede bogholderi, økonomisystem og en række andre systemer med tilknytning dertil samt en række administrative og tværgående processer.
Vi arbejder tæt sammen med alle forvaltninger – og vi mener det, når vi siger at samarbejde og godt humør betyder alt for os.
Stillingen er placeret i teamet Systemadministration og Procesudvikling, hvor vi arbejder med systemadministration, digitalisering, procesudvikling og optimering af arbejdsgange.
I teamet arbejder vi tæt sammen og deler viden, idéer og erfaringer. Vi tror på, at de bedste løsninger bliver til, når vi bringer forskellige fagligheder i spil og finder løsninger sammen.
Har en relevant uddannelse eller erfaring inden for fx procesoptimering, administration, digitalisering, IT, organisation eller et andet område, der har givet dig en god forståelse for processer og arbejdsgange.
Det vigtigste er, at du kan se dig selv i opgaverne og har lyst til at arbejde med mennesker, processer og digitale løsninger.
Har du erfaring med X-flow, Planner, Asana, API-kald eller generel systemforståelse, er det en klar fordel.
Det er et plus, hvis du har erfaring fra en kommune eller på anden måde har forståelse for den kommunale virkelighed. Du behøver ikke kende alle kommunens systemer og arbejdsgange på forhånd – men det er en fordel, hvis du forstår, at løsninger skal fungere i en kompleks organisation med mange forskellige fagligheder, regler og behov.
En vigtig del af jobbet bliver at facilitere processer med medarbejdere og fagpersoner fra organisationen.
Det betyder, at du skal være tryg ved at stå foran en gruppe mennesker, skabe en god dialog og få alle relevante perspektiver frem.
Du behøver ikke være den højtråbende type eller have en færdig facilitatoruddannelse. Men du skal have lyst til at tage rummet, stille spørgsmålene og hjælpe deltagerne med at komme fra “sådan plejer vi at gøre” til en fælles forståelse af, hvordan vi faktisk gør – og hvordan vi måske kunne gøre det bedre.
Du får en rolle med både mennesker, processer og systemer.
Det er ikke en stilling, hvor du sidder alene og tegner procesdiagrammer.
Nogle dage er du ude hos en afdeling og kortlægge en arbejdsgang. Andre dage omsætter du inputtet til en procesbeskrivelse eller arbejder videre med en digital løsning i X-flow.
Andre dage igen sidder du sammen med dine kolleger i Procesudvikling og deler erfaringer, sparrer om en udfordring eller finder en fælles løsning, der kan bruges flere steder i organisationen.
Vi har brug for dig, der både kan få mennesker til at tale sammen om deres arbejdsgange og få arbejdsgangene omsat til konkrete løsninger.
Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn og afhænger af dine kvalifikationer og opgaverne i stillingen.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk