Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Jyske Bank anmoder om en erfaren privatrådgiver til vores markedsområde på Şstsjælland omkring Roskilde. Du bliver privatkundernes rådgiver med særligt fokus på virksomhedsejere og kobler privatøkonomien til virksomheden.
Du opbygger langvarige relationer, identificerer behov og samarbejder târt med erhvervsrådgivere og specialister for at sikre sammenhæng mellem bolig, pension og investering og færdig.
Når privatøkonomi og virksomhed hænger sammen, kræver det et tæt samarbejde mellem de rette rådgivere.
Som privatrådgiver har du ansvaret for virksomhedsejerens privatengagement, herunder bolig, pension, investering og formue. Erhvervsengagementet varetages af en erhvervspartner, som du arbejder tæt sammen med, så kunden oplever sammenhæng mellem privatøkonomien, virksomheden og ejerens planer.
Det er netop dét, der gør jobbet interessant.
Vi søger en erfaren privatrådgiver til vores markedsområde på Østsjælland, der vil bruge sin bankfaglighed på en kundegruppe, hvor rådgivningen kræver lidt mere.
Du bliver privatkundernes rådgiver med et særligt fokus på virksomhedsejere. Dit udgangspunkt er den klassiske privatrådgivning, men kundernes økonomi kalder ofte på, at du løfter blikket og ser sammenhængene mellem privatøkonomien og virksomheden.
Samarbejdet på tværs er en vigtig del af jobbet. For vores specialistroller i Jyske Bank er netop det at sætte relevante fagligheder omkring kunden og trække på kolleger med forskellige kompetencer en central del af den værdiskabende rådgivning.
Du skal derfor ikke kunne alt selv. Men du skal være erfaren nok til at stille de rigtige spørgsmål, se sammenhængene og vide, hvornår andre fagligheder skal bringes i spil.
Vi leder efter dig, der allerede har et solidt fundament inden for bankrådgivning og erfaring med virksomhedsejere eller kunder med mere sammensatte økonomiske forhold.
Erfaring med virksomhedsejere er en klar fordel, men vi er også interesserede i den erfarne privatrådgiver, der har et solidt fagligt fundament og motivationen for at specialisere sig yderligere.
Du kan føre en kvalificeret dialog om kundens privatøkonomi, men er samtidig nysgerrig på det, der ligger bag tallene. For nogle virksomhedsejere er virksomheden tæt forbundet med formue, pension og de private økonomiske beslutninger. Den kompleksitet skal du have lyst til at arbejde med.
Vi leder efter dig, der:
Samarbejdet med erhverv er tæt og velfungerende. Det giver dig gode muligheder for at sparre på tværs og skabe sammenhæng i rådgivningen, når kundens privatøkonomi og virksomhed mødes. Vi tilbyder en professionel helhedsrådgivning i tæt samarbejde med blandt andre bankrådgivere, erhvervspartnere og investeringsrådgivere.
Dine kunder vil primært være virksomhedsejere fra Roskilde, Køge og Greve-området. I Roskilde får du kolleger med samme funktion tæt på, men du kan også sagtens arbejde ud fra Køge eller Greve afdelingerne. Uanset placering bliver du en del af et velfungerende fagligt fællesskab blandt rådgiverne.
I afdelingerne er der en god stemning, stor fleksibilitet og kolleger med et stærkt sammenhold. Den gennemsnitlige anciennitet er 12 år, så du bliver en del af et erfarent miljø med høj faglighed og plads til at tilrettelægge hverdagen.
Vi tror på, at stærke relationer skaber et stærkt hold. Derfor dyrker vi også fællesskabet, når arbejdsdagen byder på andet end kunder og rådgivning. Morgengymnastik, torsdagsbar, padel, sommerfest, julefrokost og DHL Stafetten er blot nogle af de aktiviteter, du kan være en del af. Derudover mødes vi tre-fire gange om året på tværs af afdelingerne til aftenmøder med fællesspisning, fagligt input og godt kollegaskab.
I Jyske Bank kæmper vi for menneskers og virksomheders økonomiske tryghed og handlekraft. Vi tror på, at god rådgivning begynder med forståelsen af den enkelte kunde og den virkelighed, kunden står i.
Kan du se dig selv i rollen?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Maria Viola Møllgaard, markedsdirektør på enten 51 70 10 71 eller 89 89 18 14.
I Jyske Bank mener vi, at diversitet skaber bedre beslutninger og relationer samt et godt arbejdsmiljø. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge.