Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
LINAK A/S søger praktikanter til salg og business development i foråret 2027. Du bliver en del af et tværfagligt team og arbejde med reelle problemstillinger i værdiskabende projekter for en global dansk virksomhed.
Der tilbydes engagerende opgaver, samarbejde på tværs af organisationen og mulighed for at være en del af et stærkt praktikantmiljø. Start i februar 2027 og mulighed for betalt ophold i Sønderborg.
Ønsker du en praktik, der giver dig både faglige udfordringer, hands-on erfaring og et stærkt fællesskab? Som praktikant hos LINAK bliver du en del af et unikt praktikantnetværk og får mulighed for at arbejde professionelt med salg og forretningsudvikling i en international virksomhed.
Hvert semester byder vi 20–25 praktikanter velkommen fra forskellige studieretninger. I bliver en del af LINAK familien og kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger. Der er mulighed for at arbejde med både større og mindre opgaver, som alle udspringer af reelle problemstillinger i værdiskabende projekter.
Om praktikken – salg & business development
Vi søger praktikanter, som har gåpåmod og lysten til at lære, og som samtidig har interesse for det kommercielle og strategiske arbejde i en global virksomhed. Som praktikant bliver du en naturlig del af teamet og inddraget i både problemstillinger og projekter på tværs af organisationen.
Varierer efter kvalifikationer og interesse. Her er et par eksempler på projekter, som tidligere praktikanter har arbejdet på:
Market research med afsæt i et udvalgt forretningsområde, hvor vi ser en vækstmulighed
Indsamling og analyse af markeds- og kundeindsigter, som kan bruges til at definere go-to-market-strategier
Tæt samarbejde med medpraktikanter og kollegaer i både ind- og udland
Dialog med interne interessenter på tværs af LINAK globale organisation
Derudover vil der være ad-hoc opgaver, f.eks. udarbejdelse af content til internt materiale. Som videns person inden for dit forretningsområde vil du bidrage til at fastholde og formidle den viden, du opbygger – særligt målrettet salgsorganisationen. Opgaverne tilpasses dine kompetencer og interesser.
Om dig
For at skabe det bedst mulige match vil vi gerne vide, hvad der motiverer dig ved salg og business development. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – det vigtigste er, at du:
er i gang med en relevant ingeniør- eller businessuddannelse fx. forretningsudvikling, global business, innovation and business eller lignende
ser muligheder frem for begrænsninger
ønsker praktisk erfaring og en stejl læringskurve
har en positiv og imødekommende tilgang
bliver motiveret af faglige udfordringer
LINAK er en international, dansk familieejet virksomhed med en omsætning på over 4 mia. kroner. Vi udvikler og producerer elektriske aktuatorløsninger, som bruges i alt fra landbrugsmaskiner og industriel automation til hospitalssenge og hæve-/sænkeborde. Med hovedsæde i Danmark og datterselskaber verden over er LINAK en global virksomhed med stærke rødder i dansk kvalitet og ingeniørarbejde. Vi beskæftiger 2.500 medarbejdere – heraf 1.200 i Guderup nær Sønderborg – og har produktion i Danmark, USA, Slovakiet, Kina og Thailand.
Vores værdier danner grundlaget for den måde, vi arbejder på. Vi sætter altid kunden og brugeren først, har høje kvalitetsstandarder og arbejder målrettet med innovation og løbende forbedringer. Samtidig bygger vores kultur på tillid, ansvar og samarbejde, hvor medarbejdere får plads til at udvikle sig og bidrage med deres faglighed i et respektfuldt og åbent arbejdsmiljø.
et praktikophold med enten løn eller erkendtlighed (afhængigt af studie)
et betalt kollegieværelse hvor du kommer til at bo i Sønderborg sammen med vores andre praktikanter (hvis ikke du i forvejen er bosat i nærheden)
en fast mentor og løbende feedback
mulighed for selvstændigt ansvar – med støtte undervejs
et stærkt socialt praktikantmiljø
mulighed for at deltage i spændende arrangementer i vores personaleforening
mulighed for samarbejde i forbindelse med afgangsprojekt
Praktisk information
Start: Februar 2027
Ansøgningsfrist: Ingen – vi behandler ansøgninger løbende
Det er vigtigt for os at sikre det rette match – både fagligt og personligt – og derfor inddrager vi ofte flere afdelinger i processen, når vi vurderer kandidater. Det kan betyde, at der går lidt tid, før du hører fra os. Vi vender tilbage, så snart vi har mulighed for det.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
HR medarbejderChristina Struck Rasmussenpå telefon+45 73 15 14 53
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg
AdresseSmedevænget 8
6430 Nordborg
Danmark