Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet udbyder en 3-årig fuldt finansieret postdoc-stilling i TRANSITION+ projektet.
Stillingen fokuserer på at udvikle, implementere og evaluere en Transition Support Model para at matche borgeres kompetencer med nødvendig støtte i digitale og patientcentrerede forløb. Kræver ph.d. og stærke forskningskompetencer.
Vil du være med til at udvikle og afprøve nye løsninger, der kan skabe lige muligheder for deltagelse i fremtidens sundhedsvæsen?
Ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, opslås en 3-årig fuldt finansieret post doc-stilling med tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Vi søger en ambitiøs og engageret postdoc til forskningsprojektet TRANSITION+, der udvikler, implementerer og evaluerer en ny Transition Support Model (TSM). Modellen skal gøre det muligt systematisk at identificere borgeres forskellige kompetencer og matche dem med den støtte, de har behov for i fremtidens digitale og borgernære patientforløb.
Om projektet
Sundhedsvæsenet er under forandring. Flere opgaver skal løses tættere på borgeren, digitale løsninger får en større rolle, og borgerne forventes i stigende grad at deltage aktivt i egen behandling og opfølgning. Borgerne har imidlertid forskellige kompetencer for at navigere i sundhedsvæsenet. Sundhedskompetence, digital kompetence, sygdomsbelastning og sociale ressourcer kan blandt andet have betydning for, hvordan den enkelte kan forstå information, anvende digitale løsninger og håndtere sit patientforløb.
Forskningsprojektet TRANSITION+ undersøger, hvordan sundhedsvæsenet systematisk kan identificere disse forskelle og tilpasse støtten herefter. Modellen udvikles med universelt design som grundlæggende princip og i tæt samarbejde med borgere, sundhedsprofessionelle og organisatoriske aktører på tværs af sektorer.
Din rolle
Som postdoc bliver du en central del af projektets forskningsgruppe og får mulighed for at arbejde med hele forskningsprocessen fra kortlægning og udvikling til implementering, evaluering og publicering.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Projektet består overordnet af tre sammenhængende faser: kortlægning, udvikling og co-design samt implementering og evaluering.
Vi forestiller os, at du
Har en ph.d.-grad inden for et relevant område og erfaring med selvstændigt forskningsarbejde og videnskabelig publicering. Din baggrund kan f.eks. være inden for sundhedsvidenskab, folkesundhedsvidenskab, digital health, sundhedsteknologi, implementeringsforskning, medicin, anden sundhedsprofession eller relevante samfundsvidenskabelige områder.
Vi lægger vægt på, at du har:
Vi forestiller os, at du er nysgerrig, analytisk og samarbejdsorienteret og både har ambitioner om høj videnskabelig kvalitet og interesse for at omsætte forskning til konkrete løsninger i sundhedsvæsenet. Erfaring med mixed methods, kvalitative eller kvantitative metoder, implementerings-forskning, digital health, co-design, sundhedskompetence, transitionsforskning eller evaluering af komplekse interventioner er en fordel. Det er ikke et krav, at du har erfaring inden for alle områder. Vi søger en metodisk stærk forsker med en solid faglig kerne og lyst til at arbejde på tværs af metoder og fagligheder.
En praksisorienteret forsker
En væsentlig del af projektet gennemføres tæt på praksis. Du skal derfor trives med at samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske miljøer og kunne bevæge dig mellem forskning og den kliniske og kommunale virkelighed. Da projektet indebærer interviews, workshops og andet direkte samarbejde med danske borgere og praksispartnere, er det et krav, at du behersker dansk på højt niveau, både mundtligt og skriftligt. Du skal samtidig kunne kommunikere og publicere på engelsk.
Forskningsmiljø og samarbejde
TRANSITION+ er forankret på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Aalborg Universitet, med udgangspunkt