A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Et pædagogik-team i Evigglad Børnehus i Odense søger en engageret pædagog, der kan bidrage med ledsagelse og tydeligt lederskab i hverdagen. Stillingen fokuserer på relationer, bevægelse og leg, og hos os står børnenes trivsel i centrum.
Vi vægter en tydelig professionel identitet, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø. Ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og en 37-timers uge.
Nyt år – nyt job? Vil du være en af de voksne, børn husker?
Vi søger en ny pædagog, der vil gøre en forskel i børns liv, tør tage pædagogisk lederskab og møder børn med både varme, nysgerrighed og tydelighed. Dét kalder vi at være pilot i børns liv. Du skal ikke styre alt – men du skal turde sætte kursen, tage ansvar og være den voksne, børn kan orientere sig efter – både når livet er svært, når det er spændende eller fyldt med nye oplevelser.
Hvem er vi, og hvad er vi kendt for?
Evigglad Børnehus er et aldersintegreret børnehus med 15 skønne vuggestuebørn og 39 lige så skønne børnehavebørn. Vi er et DGI-certificeret idræts-, leg- og bevægelsesbørnehus, og det er ikke noget, der bare hænger på væggen i glas og ramme – det er noget, vi gør. Hver dag. Krop, bevægelse, leg og sanser er fundamentet for vores pædagogiske praksis, fordi vi ved, at børn lærer med hele kroppen. Hovedet kan glemme – men kroppen husker.
Men dét, der måske allerbedst beskriver os, er vores pædagogiske kompas. Dét er udviklet sammen med medarbejderne over tid og er blevet vores fælles pejlemærke. Det guider de valg, handlinger og prioriteringer, vi træffer hver dag, og hjælper os med at holde kursen og den måde, vi ønsker at være voksne på, i børns liv:
Og når vi er i tvivl spørger vi: Hvad betyder det for børnene – og hvad kræver det af os voksne?
Vi har samtidig også et arbejdsmiljøkompas, der vægter:
Vi er nemlig et dedikeret arbejdsfællesskab, hvor arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed, humor og social kapital. Vi har valgt at tage i håndtaget, når vi møder ind – dét har børnene ikke – og dét forpligter.
Hvis du kan se dig selv navigere efter vores kompas, er du måske den pilot, vi leder efter.
Hvad har vi brug for, og hvad håber vi, du kan bidrage med?
Vi har gennem de seneste år arbejdet med Charlotte Runges perspektiver på nervesystemets betydning for læringsparathed og Ulla Dyrløvs perspektiv på, at være "pilot" i børns liv.
Derfor søger vi en pædagog, som:
Vi søger en kollega, der vil være med til at udvikle sig sammen med os, bidrage til fællesskabet og gøre en forskel for de børn, vi er sat i verden for. Børnene først. Altid.
Og som ny kollega ville du kunne forvente at møde:
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Grundlønnen er aktuelt trin 26 med tilhørende grundlønstillæg og daginstitutionstillæg. Derudover modtager medarbejdere i Evigglad et funktionstillæg for sociale indikatorer – og efter henholdsvis 3 og 5 års ansættelse yderligere funktionstillæg. Den endelige løn fastsættes efter gældende regler for lokal løndannelse og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt – timeantallet kan evt. forhandles.
Praktisk
Vi er en del af Børneinstitution HCA-Seden/Agedrup og indgår i et stærkt fagligt fællesskab med seks andre børnehuse: Kildegården/Månen, Fjordager, Fridasholm, Seden, Hvenekilden og Pilebækken. Hos os skaber leg magi.
Ansøgningsfrist: 10. november 2026.
1. samtale: Løbende.
2. samtale: 16. november 2026.
Ansættelsesdato: 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.
Samtaler
Ansættelsesforløbet består af to samtaler.
Er du stadig nysgerrig på mere?
Du er meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Mikkel Malmgren Laugesen på 20 21 76 51.
Vi glæder os til at høre fra dig. For måske er du den næste co-pilot, der skal være med til at sætte kursen for børnenes hverdag i Evigglad Børnehus!