Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
JP/Politikens Hus søger en ambitiøs Performance Lead til at drive digital salgsperformance og abonnementsvækst for EB+, bold.dk, Holdet og Feltet. Du forbinder data, kundeindsigter og digital marketing til konkrete salgsresultater.
Du bliver en central del af Salg & Engagement og arbejder tæt sammen med specialister og kommercielle teams for at nå salgsmålene. Arbejdssted er København eller Aarhus, og startdatoen er snarest muligt.
Vil du arbejde med digital salgsperformance, og skabe målbar abonnementsvækst for nogle af Danmarks stærkeste digitale mediebrands?
Hos JP/Politikens Hus søger vi en ambitiøs og kommercielt orienteret Performance Lead, der kan omsætte data, kundeindsigter og digital marketing til dokumenterbare salgsresultater.
Du får en central rolle i at drive digital abonnementsvækst for Ekstra Bladet, bold.dk, Holdet og Feltet - fire stærke digitale mediebrands med forskellige målgrupper, produkter og kommercielle vækstpotentialer.
Vi søger en profil, der kombinerer analytisk styrke, kommerciel forståelse og høj eksekveringskraft. Du motiveres af at skabe resultater, identificere vækstmuligheder og gennem data, løbende optimering og tæt samarbejde med både specialister og kommercielle teams, bliver du en central drivkraft i arbejdet med at sikre, at vi når vores salgsmål.
Som Performance Lead bliver du en central del af Salg & Engagement-teamet, med et tydeligt ansvar for den del af kundeloopet, der leder frem mod nye abonnenter på EB+, bold.dk, Holdet og Feltet.
Du får et fagligt ansvar for de digitale indsatser, der skal skabe nye abonnenter. Du følger salgsudviklingen, skaber overblik over performance og er med til at sikre, at vores aktiviteter understøtter de kommercielle mål.
Rollen kombinerer et stærkt fagligt mandat med et operationelt ansvar. Du skal kunne sætte retning, prioritere indsatser og mobilisere relevante specialistkompetencer, samtidig med at du selv tager aktiv del i arbejdet med optimering, eksekvering og test.
Du arbejder tæt sammen med den kommercielle partner, som har det strategiske ansvar for EB+, bold.dk, Holdet og Feltet. Sammen følger I udviklingen i salget og omsætter de kommercielle mål til konkrete digitale indsatser.
Du bliver en del af et erfarent specialistteam med stærke kompetencer inden for performance marketing, konverteringsoptimering og digitale kunderejser. Din opgave er ikke nødvendigvis selv at løse alt, men at kunne se, hvad der skal til, få de rette kompetencer i spil og sikre, at vi får mest muligt ud af vores samlede indsats.
Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når data, forskellige fagligheder og nysgerrighed mødes. Derfor forventer vi, at du tør udfordre eksisterende løsninger, identificere forbedringspotentialer, omsætte idéer til eksperimenter og skabe læring med det udgangspunkt, at vi uanset resultatet er blevet klogere på, hvordan vi skal drive vores indsatser.
Dine primære ansvarsområder vil være at:
Vi søger en analytisk stærk og resultatorienteret profil der motiveres af at omsætte nye indsigter, som du selv skaber, til nye handlinger. Du trives med at teste en masse små ting, holde øje med, om vores indsatser leverer, og stille de spørgsmål, der gør både idéer og løsninger stærkere.
Du arbejder proaktivt, struktureret og tager naturligt ansvar for fremdrift. Du har et godt kommercielt instinkt og kan hurtigt se, når noget ikke performer som forventet, og vigtigst af alt har du lyst til at finde ud af, hvad vi så skal gøre.
Det er en fordel, hvis du har en bred digital forståelse, kan arbejde datadrevet og har lyst til både selv at eksekvere og få andre fagligheder i spil, når det er nødvendigt. Du bliver motiveret af, at vi løbende laver små forbedringer, der tilsammen skaber store resultater.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Salg & Engagement arbejder med hele den digitale kunderejse. Vi organiserer os efter kundeloopet og tror på, at de bedste resultater skabes gennem tværfagligt samarbejde, datadrevne beslutninger og en kultur, hvor idéer testes, læring deles, og nysgerrighed er en styrke.
Hos os blir du en del af en afdeling med høj faglighed, korte beslutningsveje og stor indflydelse på både retning og resultater.
Som Performance Lead får du en central rolle i udviklingen af abonnementsforretningen på EB+, bold.dk, Holdet og Feltet og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på den digitale vækst.
Arbejdssted er Rådhuspladsen i København eller Mediebyen i Aarhus.
Startdato er snarest muligt, og vi afholder samtaler løbende –
JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi syv lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.850 medarbejdere og havde i 2025 en omsætning på mere end 4,1 mia. kr.
Ansøgningsfrist 22. November 2026.
Arbejdssted: Rådhuspladsen i Kbh. eller Mediebyen i Aarhus