A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Pedersborg Skole søger en læreruddannet kollega til mellemtrinnet og udskolingen. Stillingen omfatter undervisning i matematik og/eller dansk samt natur og teknologi og indgår i en gruppe af natur- og teknologilærere.
Vi udvikler undervisningen gennem projektbaseret læring og et nyt lokalebyggeri i Villum-projektet, med fokus på trivsel og faglig progression for alle elever.
Pedersborg Skole søger en læreruddannet kollega til et ledigt skema, der netopt er opstået. Stillingen ønskes besat 1. december 2026 eller før. Der er tale om en fast stilling på fuld tid.
Vi søger dig, der brænder for at arbejde med en udviklende undervisning, der er praksisnær og konkret. Måske kender du i forvejen til PBL og innovationsdidaktik – og ellers kan du se frem til at lære det sammen med en dygtig kollega og en tilknyttet ekstern konsulent: Suzanne Crawfurd ( https://crawfurd-learning.dk/om-crawfurd ).
Du skal kunne varetage undervisning i matematik og/eller dansk samt natur og teknologi på mellemtrinnet og i udskolingen. Og så skal du også indgå i gruppen af natur og teknologilærere, der aktuelt er ved at udvikle undervisning som en del af et projekt fra Villum Fonden. I samme projekt skal vi også bygge et nyt faglokale til natur og teknologi – lyder det ikke godt?
Vi søger en ny kollega, der trives med at udvikle undervisning sammen med teamkollegaer og ledelse, og som er positivt optaget af alle elevers progression både mht faglighed og trivsel.
Kan du samtidig se dig selv i en arbejdspladskultur, hvor vi tager os af hinanden og er på vej med styrket faglig ledelse, hører vi meget gerne fra dig.
Pedersborg Skole er bl.a. kendetegnet ved:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.