A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
PureGym i Kastrup søger en passioneret styrkeinstruktør til 2 timer om ugen (onsdag og fredag) med mulighed for søndag. Du bliver en del af Danmarks største fitnessfællesskab og hjælper medlemmerne med at få en positiv træningsoplevelse gennem energisk og motiverende undervisning.
Du planlægger og gennemfører egne timer, får udviklingsmuligheder og fordelagtige personalepriser på efteruddannelse. Vi ser frem til din ansøgning. Vi lægger vægt på socialt engagement og højt tempo i timerne.
Passioneret Styrke Instruktør - Ugandavej, Kastrup
Vil du være rollemodel og inspirationskilde for vores medlemmer? Vi er på udkig efter dig, der er imødekommende, smilende og passioneret omkring instruktørrollen. Får du energi af at undervise andre og kan skabe en fed oplevelse for vores medlemmer? Lige nu søger vi en instruktør i vores center på 2 timer om ugen onsdag, fredag og evt søndag.
1 ud af 4 medlemmer hos os går på hold. Som holdinstruktør i PureGym er du således en vigtig del af at give vores medlemmer en positiv oplevelse, samt inspirere og motivere dem til at leve et aktivt liv med sunde vaner.
Som Styrke instruktør forventes det at du har taktforståelse, samt indgående kendskab til træningsøvelser hvor hele kroppen arbejdes igennem. Du vil blive en del af et team, hvor sammenhold, arbejdsglæde og engagement går i spænd med en travl hverdag og glade medlemmer.
Som instruktør på vores Body Fit hold vil du træne dit hold med fokus på at bygge timen op i 4-6 blokke, som hver især består af 2-5 styrkeøvelser der trænes igennem 2-4 gange. Styrkeøvelserne udføres med relativ tung vægt og mellem 8-20 gentagelser af hver øvelse med motiverende og takt-passende musik.
Som instruktør på vores Seniortræningshold er det valgfrit om du kører holdet med eller uden takt til musikken. Dit hovedfokus vil være at skabe den trygge ramme og gode stemning, samt at hele kroppen trænes igennem på timen. Viden om skader, begrænsninger, og alternative øvelser er en fordel.
Som instruktør i PureGym vil du have mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse til gode personalepriser. Derudover står du selv for planlægning og gennemførelse af dine timer, og er dermed perfekt for dig, der trives med "frihed under ansvar".
Som medarbejder i PureGym bliver du en del af Danmarks største fitnesskæde med over 130 centre fordelt i hele landet. PureGym DK er en del af en af Europas største fitnesskæder, med hovedkontor i London, UK, med centre i Danmark, England, Schweiz, UAE og New York, US.
Vores mission er at inspirere til et sundere liv med ’Fitness for alle’ som omdrejningspunkt. Vi ser os selv som mere end bare en fitnesskæde. Vi hjælper vores medlemmer med at passe på deres fysiske og mentale sundhed i de bedste rammer med professionel support fra vores passionerede medarbejdere.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Du vil altid modtage en bekræftelsesmail, når du har sendt din ansøgning. Hvis ikke du modtager denne, så tjek dit spamfilter og sørg for at fjerne os derfra, så fremtidig kommunikation lander i din almindelige indbakke.