Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Tårnby Kommune søger en parkeringsvagt til fuldtid. Du arbejder ude i kommunen og repræsenterer kommunen ved parkeringstjek, vejledning og udstedelse af afgifter. Arbejdet foregår mest til fods og cykel og kræver naturnære ture rundt i Tårnby.
Stillingen er fuldtid, 37 timer om ugen, og vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, er serviceminded og kan håndtere udfordrende situationer roligt og professionelt. Ansættelse efter gældende overenskomst.
Ønsker du et arbejde under åben himmel – og samtidig få de daglige anbefalede skridt?
Vi søger en parkeringsvagt på fuldtid til vores lille og velfungerende parkeringsteam.
Som parkeringsvagt får du et selvstændigt og afvekslende arbejde, hvor størstedelen af din arbejdsdag foregår ude i kommunen. Du kommer rundt i mange forskellige dele af Tårnby – fra boligområder og erhvervskvarterer til bymiljøer, havneområder og områderne omkring lufthavnen.
Din vigtigste opgave er at bidrage til, at parkeringsreglerne bliver overholdt, og at kommunens parkeringsmuligheder udnyttes bedst muligt.
Som parkeringsvagt repræsenterer du Tårnby Kommune og varetager den kommunale parkeringskontrol.
Du fører tilsyn med parkeringen på kommunens veje og arealer, vejleder borgere og trafikanter og udsteder parkeringsafgifter, når parkeringsreglerne ikke bliver overholdt.
Det er et job med stor selvstændighed. Du skal kunne træffe beslutninger på egen hånd og samtidig være bevidst om, at du møder borgerne som repræsentant for kommunen.
En vigtig del af jobbet er derfor også dialog og vejledning. Du skal kunne forklare regler og vurderinger på en rolig og forståelig måde og bevare en professionel og respektfuld tilgang – også når du møder borgere, der er uenige.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
En stor del af din arbejdsdag foregår til fods eller på cykel. Du skal derfor trives med et aktivt arbejde under åben himmel – også når det danske vejr ikke viser sig fra sin bedste side.
Du skal have lyst til en arbejdsdag med mange skridt, hvor du bevæger dig rundt i kommunen og møder mange forskellige mennesker undervejs.
Arbejdstiden kan ligge på alle ugens syv dage, og der vil også være behov for vagter i ydertimerne og uden for almindelig kontortid. Vi tilstræber fleksibilitet i planlægningen under hensyntagen til både opgaverne og medarbejdernes muligheder.
Dit tjenestested er Tårnby Rådhus, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, mens dit arbejdsområde er hele Tårnby Kommune.
Du behøver ikke nødvendigvis at have arbejdet som parkeringsvagt tidligere. Har du den rette tilgang til jobbet, sørger vi for relevant oplæring.
Vi forventer, at du:
Du bliver en del af et lille og stærkt kollegialt fællesskab bestående af tre parkeringsvagter, en teamkoordinator og en administrativ medarbejder.
Selvom en stor del af arbejdsdagen løses selvstændigt ude i kommunen, er du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og deler vores erfaringer.
Vi værdsætter en anerkendende tilgang til hinanden, godt samarbejde og plads til humor i hverdagen.
Parkeringsteamet er en del af Trafik, Vej og Grønne Byrum i Center for By, Miljø og Klima.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
Arbejdstiden tilrettelægges efter vagtplan og kan omfatte både hverdage, weekender og ydertimer.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du tidligere været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra.
Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at referencer og straffeattest er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her .
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her .
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Ansøgningsfrist: 15. november 2026, kl. 12:00
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 47.
Forventet tiltrædelse er 1. januar 2027.
Vi glæder os til at høre fra dig.