Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Falck søger ambulanceredder og paramediciner til vores ambulancetjeneste i Danmark. Stillingen kræver uddannet paramediciner, gyldigt kørekort kategori C og autorisation/registrering i Danmark.
Du arbejder professionelt, beholder overblikket under pressede forhold og sætter patientens behov i centrum. Vi tilbyder adgang til løbende kompetenceudvikling, stærkt kollegialt fællesskab og personalefordele som ferieboliger, forsikringer og sundhedsordning.
Som ambulanceredder hos Falck gør du dit ypperste for at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer og yde omsorg og tryghed. Du skal kunne bevare overblikket og træffe beslutninger under stressende forhold. Med din faglighed og din empatiske tilgang har du både blik for patienten og patientens pårørende og andre tilstedeværende, som i situationen kan have behov for opmærksomhed og hjælp.
Arbejdet byder dog også på opgaver, som ikke nødvendigvis er sundhedsfagligt krævende, men blot handler om venlig og omsorgsfuld transport af ikke-behandlingskrævende patienter.
Falck stiller det nødvendige udstyr til rådighed og sikrer høj faglighed via løbende træning. Vi bruger blandt andet standby-tiden til at øve færdigheder i forbindelse med skiftende scenarier, fordi vi ved, at udstyret kun er halvt så godt som personen, der bruger det. Det giver dig mulighed for at udvikle dig og tilegne dig nye kompetencer sammen med engagerede kolleger.
Falck støtter og hjælper dig naturligvis også med at håndtere de reaktioner, der eventuelt måtte komme efter svære hændelser.
Falck har stort fokus på hele tiden at blive bedre og har sat arbejdet med innovation højt på dagsordenen. Vi arbejder systematisk med indsamling af forslag fra dig og dine redder-kolleger, der har hands on og ved, hvor og hvordan vi kan arbejde smartere i det daglige med det formål at indføre forbedringer i hele vores ambulancetjeneste til gavn for patienten.
Vagtform:Fast DN-vagt
Tiltrædelse:Efter aftale
Det er et krav for ansættelse, at du har gyldig dansk autorisation/registrering.
Falck kører akutte og ikke-akutte ambulancekørsler for de danske regioner. I samarbejde med regionerne har vi udviklet ambulancetjenestens kvalitet, så den i dag ligger på et højt internationalt niveau, både når det gælder ambulancepersonalets uddannelse og de teknologiske hjælpemidler.
Vores kvalitets- og udviklingsafdeling, i daglig tale KUA, bidrager til din faglige udvikling via vores dygtige og engagerede Ambulanceinstruktører, der gennem tillid og omsorg støtter og vejleder dig i dit virke i Falck.
Falck er en international markedsleder inden for beredskabstjeneste og sundhedsydelser og alle ansatte deler en dedikation for at hjælpe mennesker i kritiske situationer. Vi har en stærk arv, og i mere end hundrede år har det været Falcks væsentligste opgave at skabe tryghed for borgerne ved hurtigt, kompetent og handlekraftigt at træde hjælpende til.
Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Jakob Schmidt, mail: jas@falck.dk
Hos Falck er alt, vi gør, med til at hjælpe mennesker med at leve et tryggere og sundere liv. Derfor sætter en karriere hos os aftryk i flere liv end dit eget. Uanset om du udvikler eller leverer sundhedsløsninger – eller støtter dem, der gør netop det – får du mulighed for en karriere i en førende sundhedsvirksomhed. Du bliver en del af et globalt team med mere end 25.000 kolleger, der sætter omsorg og engagement i centrum for alt, hvad de gør.
Bliv en del af Falck, og vær med til at forme fremtidens bæredygtige sundhed.