Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Ådalskolen og STU Ringsted søger to engagerede pædagogmedhjælpere til at arbejde tæt sammen med eleverne på en specialskole og STU Ringsted. Du bidrager til fællesskabet, skaber trygge rammer og understøtter leg og aktiviteter i hverdagen.
Stillingerne indebærer tværfagligt samarbejde med lærere og pædagogassistenter og har en vigtig rolle i at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Ansættelse snarest muligt og fortsat fokus på inklusion og trivsel.
Kan du lide at lave aktiviteter med børn og unge? Er du opfindsom, fantasifuld, fleksibel, nysgerrig og vil du være med til at vise, at potentiale findes i alle børn?
Vi søger to engagerede pædagogmedhjælpere på Ådalskolen og STU Ringsted. Ådalskolen er en specialskole, hvor vi arbejder med elever, der har vanskeligheder inden for kommunikation, sprog (fx er nonverbale), udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning samt diagnoser og syndromer i forskellig grad. STU Ringsted modtager elever fra Ådalskolen efter endt grundskole.
Du bliver en del af et ganske særligt fællesskab. Et fællesskab, som man mærker, når man træder ind ad dørene på vores skole. Vi kan lige så godt sige det, som det er: vi er et specialtilbud med en vigtig dagsorden. Vi er her for at udvikle alle elever – personligt, socialt og fagligt. Vi har altid ambitioner på den enkelte elevs vegne, uanset udgangspunktet. Vi ved, at udvikling kræver tillid, og den gør vi os umage for at fortjene. Elever og forældre skal kunne regne med os, så vi siger, hvad vi mener – og gør, hvad vi siger.
Du kan lide og har lyst til at lave aktiviteter sammen med børnene/de unge. Du forstår at initiere og understøtte god leg og du griber enhver invitation til dette. Måske kender du til rollespil, er en god historiefortæller eller noget helt andet. Har du erfaring og/eller kendskab til Tegn Til Tale, er det kun et plus.
Du skal have et ønske om at indgå i et tværfagligt teamsamarbejde med lærere, pædagogassistenter og pædagoger, hvor det typisk er læreren, der skaber strukturen og går forrest i klassen, hos os er alle vigtige bidragsydere og tætte samarbejdspartnere i arbejdet omkring børnene.
Du kan se dig selv i arbejde med en elevgruppe, hvor diversiteten er stor og rummer elever med multiple psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, autisme og udviklingshæmning m.m. Elevernes støttebehov er derfor også meget forskellige og kan inkludere personlig pleje.
Du har en tilgang, der er anerkendende, ressourceorienteret og kontekstfokuseret. Du kan skabe trygge, forudsigelige, kreative og støttende rammer samt danne professionelle, omsorgsfulde relationer til eleverne. Du ser bevægelse i elevernes dagligdag og udeaktiviteter som naturlige og vigtige dele af elevernes læring. Skolen ligger i et naturnært område med mange muligheder for oplevelser og læring.
Ådalskolen og STU Ringsted er en dynamisk og fleksibel arbejdsplads med ca. 92 børn på skolen og 14 unge i vores STU. Vi er ca. 94 engagerede og gode kolleger, som alle har fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder i selvtilrettelæggende teams, hvor vi på tværs af ledelse og teams samarbejder og støtter hinanden i hverdagen. Derudover tilbyder vi en skole med en unik beliggenhed i dejlige velindrettede lokaler med fantastiske udearealer og gode transportmuligheder. Du kan læse mere om Ådalskolen og STU Ringsted på skolens hjemmeside www.aadalskolen.dk
Ansættelsessamtaler afholdes løbende – senest den 27. november 2026.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.