Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Assens Kommune søger en energi-fyldt pædagogmedhjælper til Børnehuset Himmelrummet i Tommerup. Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027. Vi fokuserer på struktur, leg og forældresamarbejde i en varm, nærværende daginstitution.
Institutionen består af vuggestue og børnehave, og teamet arbejder tæt sammen med det pædagogiske lederteam. Vi lægger vægt på relationer, faglighed og et trygt læringsmiljø for de små børn.
Vil du være med til at skabe rammerne for en tryg og struktureret hverdag for børn? Brænder du for at være en aktiv del af små børns hverdagsliv i børnehaven og udvikle livsglade og livsduelige børn? Kan du forblive nærværende i en til tider travl og foranderlig praksis? Og ser du forældrene som den vigtigste samarbejdspartner? Så er det måske dig, vi søger!
Børnhuset Himmelrummet søger en pædagogmedhjælper, der er fuld af energi, og som har lyst til at bruge sig selv som det vigtigste pædagogiske redskab.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Børnehuset Himmelrummet er en vuggestue, normeret til 12 børn, og en børnehave, normeret til 57 børn. Vi er en del af områdeinstitution Tommerup med egen pædagogisk leder.
Vi ligger centralt placeret i Tommerup Stationsby. Der er gode togforbindelser fra Odense og Middelfart til Tommerup Stationsby, og børnehaven ligger ca. 5 minutters gang fra togstationen.
Himmelrummet er en mindre institution bestående af vuggestue og børnehave på to forskellige matrikler.
Børnehaven ligger centralt, lige ved siden af skolen. Vi har gode fysiske rammer med et dejligt hus med både små og store rum samt et rigtig dejligt uderum med en stor legeplads, der indbyder til bevægelse og udeaktiviteter. Vi er nabo til Høgsholtskoven, som vi bruger i vores pædagogiske praksis.
I Himmelrummet er vi i en forandringsproces, hvor vi søger nye kompetente kolleger, samt en ny pædagogisk leder. Vi søger robuste og engagerede medarbejdere, gerne med erfaring fra dagtilbud.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes før en evt. ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Lisbeth Wehner Rasmussen på telefon 24 61 84 14.
Ansøgningsfristen er søndag den 1. november 2026, og vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 9. november fra kl. 9-12.
Du kan med fordel orientere dig på vores hjemmeside, som du finder her www.bh-tommerup.assens.dk
Er du nysgerrig på, hvad Assens Kommune er for en arbejdsplads, kan du også følge os på de sociale medier via #vierassenskommune.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk .
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
I Assens Kommune er vi knap 2900 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte. Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv.
Teglbakken 1
5690 Assens Kommune
Danmark