Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Børnegården Solbjerg søger en pædagogmedhjælper til vores børnehave, hvor leg, læring og samvær med børnene står i centrum i et naturskønt miljø.
Du bliver en del af en fagligt anerkendende og omsorgsfuld personalegruppe, hvor nærvær, ansvar og gode relationer til børn og forældre vægtes højt, og hvor vi også møder dyr og natur hver dag.
Vi tilbyder trygge rammer i et nedlagt landbrug med store udendørsarealer og mulighed for sjov, udvikling og samarbejde i et stærkt fællesskab.
Børnegården Solbjerg søger en pædagogmedhjælper.
Vil du være med til at skabe sjove og lærerige øjeblikke for en masse dejlige børn? Så har du nu muligheden. Du er til gummirøjser, regntøj og plask i vandpytter. Du skal have mod på at lære vores skønne dyr at kende. Men mest mod og lyst til at være sammen med vores skønne børn.
Børnegården Solbjerg er en privatejet bondegårds institution. Vi har to vuggestuegrupper normeret til 26 børn og en børnehavegruppe fordelt på tre stuer, normeret til 50 børn. Vi er omgivet af en fantastisk dejlig natur og har en masser dejlig dyr, geder, kaniner, får, høns, ænder og katte og flaskelam om foråret.
Vi søger en Pædagogmedhjælper til vores børnehave.
Vi kan tilbyde:
En arbejdsplads med en unik beliggenhed i udkanten af Solbjerg. Vi har til huse i et nedlagt landbrug, hvor vi har masser af plads til at udfolde os på.
Vi har egen madmor, som laver mad til børnene og personalet hver dag.
En Faglig, Anerkendende, Skør og Omsorgsfuld personalegruppe, hvor der er plads til sjov og grin.
Rummelige lokaler, med højt til loftet.
Store udendørsarealer, 15000 kvm stor indhegnet mark med shelter og en aktivitetshal på 400 m2.
Et arbejde, hvor nøgleord som anerkendelse, engagement, nærvær og gode relationer indgår i det daglige samvær med børn og forældre.
Hvem er du?
Vi søger en pædagogmedhjælper, som har lyst til at være en del af vores bondegårdsliv.
Du tager ansvar og er aktiv og synlig i arbejdet med de daglige opgaver.
Du brænder for at arbejde med børnehavebørn.
Du indgår i et nært samarbejde med personale og forældregruppen.
At du i samarbejde med det øvrige personale kan igangsætte pædagogiske aktiviteter indpasset efter børnenes alder, udvikling og behov.
Du er pligtopfyldende og fleksibel.
Du er nærværende og fordybende i dit samvær med børnene, og du forstår at tage dig tid til at være det, selv på en travl dag.
Du kan give børnene omsorg og se deres behov i hverdagen.
Du kan lide dyr og ser en værdi i samværet mellem børn og dyr.
Du er til skæg og ballade og formår at holde humøret højt, selv på en gråvejrsdag.