Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Daginstitutionen Bornholmsgade i Aalborg søger en pædagogmedhjælper til barselsvikariat på 30 timer om ugen. Stillingen tiltræder 1. december eller snarest derefter, og arbejdet foregår på Bornholmsgade 90 i Aalborg.
Vi søger en kollega som brænder for at arbejde med børn i alderen 0-6 år, er fleksibel og relationsfokuseret, og som kan bidrage til at skabe trygge og engagerede relationer til børn, forældre og kollegaer. Vi tilbyder et inspirerende miljø og mulighed for faglig udvikling.
Stillingen er på 30 timer med tiltrædelse 1. december eller snarest derefter
Daginstitutionen Bornholmsgade er en del af Dagtilbud Sønderbro, der består af 12 institutioner beliggende i Sønderbroskolens skoledistrikt. Bornholmsgade er en veletableret og velfungerende institution, som har 17 år på bagen. Vi er normeret til 43 vuggestuebørn og 83 børnehavebørn.
Børnene er fordelt i 4 aldersopdelte grupper. Vi har tre afdelinger med både vuggestue og børnehavegruppe (nord, syd, øst). I vores storgruppe tager vi imod husets ældste børn.
Personalegruppen består af pædagoger, pædagogmedhjælper/pædagogisk assistenter, pædagogstuderende, samt to kostfaglige eneansvarlige, der serverer mad til alle børn i Bornholmsgade. Vi samarbejder om kerneopgaven og deler de små successer i hverdagen.
Vi arbejder ud fra et pædagogisk grundlag, hvor anerkendende relationer er i centrum
I Daginstitutionen Bornholmsgade ses mangfoldighed som en ressource, og huset rummer mange forskellige nationaliteter, både blandt personale og børn. Vi har et særligt fokus på, at skabe trygge og nærværende relationer til alle børn, og vi møder dem med respekt for deres individuelle behov og interesser. I Daginstitutionen Bornholmsgade arbejder vi systematisk i opgaveløsningen, hvor den styrkede pædagogiske læreplan, planlagte aktiviteter, børns leg og børneperspektivet tænkes ind i det pædagogiske arbejde hele dagen. Vi har i institutionen et særligt fokus på sprogarbejdet grundet vores sammensætning af børn. Derfor tilrettelægger vi fleksible læringsmiljøer med visuel støtte som piktogrammer, der skaber forudsigelighed og mestring. Den pædagogiske tilgang i Daginstitutionen Bornholmsgade tager udgangspunkt i, at barnet mødes på dets hensigter frem for dets handlinger, dette i en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang.
I Daginstitutionen Bornholmsgade tror vi på, at et stærkt og tillidsfuldt forældresamarbejde er nøglen til børns trivsel og udvikling. Vi arbejder målrettet med at opbygge tillidsfulde relationer til familierne - relationer der bygger på professionalisme og gensidig respekt. Vi arbejder aktivt med dokumentation og evaluering som centrale redskaber i vores daglige praksis og udvikling af kvaliteten i vores institution. Vores tilgang er forankret i ICDP og Nest, og vi benytter konkrete evalueringsværktøjer til løbende at udvikle og styrke vores pædagogiske praksis.
Du vil som kommende kollega møde engagerede kollegaer, der brænder for at skabe en tryg og tillidsfuld hverdag for alle børn. Som ny kollega skal du være med til fortsat at sikre at alle børnene i vores institution kan lære, være, lykkes og gro. Vi søger en kollega, som vil bidrage aktivt i opgaveløsningen, hvor vores ambition er at udvikle pædagogfaglig kvalitet i praksis, og i dagtilbuddet, for at sikre alle vores børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til Daginstitutionen Bornholmsgade til pædagogisk leder, Madalina Pantazi på tlf. 24 25 74 97. Der kan læses mere om daginstitutionen Bornholmsgade på vores hjemmeside: Daginstitutionen Bornholmsgade
Bornholmsgade 90, 9000 Aalborg
Stillingen er omfattet af lokal løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og FOA. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe og børneattest samt reference
Ansøgningsfrist den 11/11-2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. november 2026 fra klokken 10.15