Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Den Flyvende Kuffert i København søger en pædagogmedhjælper til vores børnehavegruppe Månen. Stillingen er på 37 timer ugentligt og begyndelsen er 1. januar 2027, med fast ansættelsesforhold.
Vi lægger vægt på faglighed, fællesskab og rummelighed, og du vil arbejde tæt sammen med to erfarne stuekolleger, bidrage til daglige rutiner og pædagogiske aktiviteter i et trygt læringsmiljø tæt ved Lergravsparkens metro.
Giver det dig glæde at arbejde med børn, og har du lyst til at være med til at skabe et fantastisk relations- og læringsfællesskab i Den Flyvende Kufferts skønne børnehave? Så læs videre her; Den integrerede selvejende daginstitution Den Flyvende Kuffert, under paraplyorganisationen Børneringen, søger en pædagogmedhjælper til vores børnehavegruppe Månen.
Den Flyvende Kufferts børnehavegruppe Månen er normeret til 20 børn i alderen 2,10-6 år. Månens lokaler er beliggende i vores hus i stueetagen med gode faciliteter inde og ude, samt en god beliggenhed tæt ved Lergravsparkens metrostation, Amager Strandpark og gode nærliggende legepladser.
Hos os vægter vi faglighed, fællesskab og rummelighed højt. Vi har en høj faglig bevidsthed, hvor vi inddrager børnene og hvor hvert enkelt barn føler sig set og hørt. Alle har en betydningsfuld værdi i vores fællesskab. Vores hverdag på stuen bærer præg af faste rutiner og rammer, som gør at børnene og vi voksne ved, hvad vi skal i løbet af dagen. Vi er inspireret af at følge barnets spor (Reggio Emilia), og vi arbejder ofte med pædagogiske forløb i mindre aldersopdelte grupper. Det giver nærvær og mulighed for fordybelse.
Vi er et hus med højt til loftet. Vi forholder os nysgerrige, undersøgende og guidende til børn, forældre og kollegaer.
Det er et fælles ansvar, at huset er et rart sted at komme i for alle, og vi har stor medbestemmelse over vores hverdag og arbejde.
Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor dine stuekolleger samt leder sørger for, at du bliver sat ordentligt ind i opgaverne og støttet og guidet. Dine to stuekolleger har mange års pædagogisk erfaring.
Vi elsker et godt grin i hverdagen, og vi sætter pris på en god omgangstone og en rar stemning på stuen.
Ansættelsen er på 37 timer. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2027, og det er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: onsdag den 11. november 2026.
Den Flyvende Kuffert
Nyrnberggade 33
2300 Kbh. S
Mail: Z28G@kk.dk
Att: Sussie Lundgreen