A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Aarhus Kommune søger en pædagogisk leder til Vuggestuen Ankersgade, en stabil institution med stort fokus på børns trivsel og læring. I denne stilling vil du være ansvarlig for den daglige drift og udvikling af den pædagogiske praksis, samt lede et engageret team af medarbejdere.
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med en årlig løn på ca. 513.953 kr. samt kvalifikationstillæg ifølge lokallønsaftalen. Stillingen kræver en pædagogisk uddannelse samt erfaring inden for 0–6-årsområdet.
For mere information, kontakt Camilla Rajczyk-Jørgensen eller Lea Kjærgaard Rasmussen.
Vuggestuen Ankersgade, der er en del af Langenæs Dagtilbud, søger en pædagogisk leder, der med tydelighed, nærvær og professionelt overblik kan videreføre og styrke det solide pædagogiske fundament, som kendetegner huset.
Hos os handler ledelse både om at værne om og udvikle de mange velfungerende og veletablerede praksisser, der kendetegner huset, og om at være nysgerrig på, hvordan vi fortsat kan udvikle os fagligt til gavn for børn, forældre og medarbejdere.
Du bliver leder i en institution med stabil drift, dygtige og engagerede medarbejdere og et stærkt fælles pædagogisk ståsted, hvor samarbejde, ansvar og arbejdsglæde er i fokus.
Vuggestuen Ankersgade er en vuggestue med plads til 39 børn fordelt på tre aldersintegrerede grupper. Hver gruppe har en fast personalegruppe bestående af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Medarbejdergruppen er stabil og erfaren, og vi har løbende pædagogstuderende fra VIA.
Vi værner om det gode børneliv og arbejder ud fra et tydeligt børnesyn, hvor alle børn mødes som unikke og ligeværdige. Tryghed, omsorg og relationer danner fundamentet for børns trivsel, læring og udvikling. Hverdagen er præget af genkendelighed, tydelige rutiner og et bevidst arbejde med læringsmiljøer, hvor processen er vigtigere end produktet. Vi tager altid afsæt i det enkelte barns behov og udviklingszone.
Vi tilbyder økologisk frokost og eftermiddagsmad til alle børn.
Vi har en engageret forældregruppe og prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde med alle børnsforældre.
Som pædagogisk leder har du det overordnede ansvar for den pædagogiske praksis og den daglige drift. Du skaber tydelige rammer og gode forudsætninger for det pædagogiske arbejde gennem klare mål, struktur, organisering og faglig sparring.
Du har særligt fokus på at videreføre arbejdet med Dagtilbud for Alle og bygge videre på den faglige praksis, der allerede fungerer godt i huset.
Du er pædagogisk uddannet og har erfaring fra 0–6-årsområdet. Du har ledelseserfaring eller erfaring med ledelsesopgaver og trives i rollen som tydelig, inddragende og tillidsskabende leder.
Du har stærke kommunikative kompetencer, et refleksivt børnesyn og evnen til at balancere fokus på både pædagogisk udvikling og stabil drift. Du kan stå roligt i det svære og skabe retning og tryghed – også når hverdagen kalder på hurtige beslutninger.
En lederstilling i en stabil og velfungerende vuggestue med høj faglighed, stærke fællesskaber og en engageret medarbejdergruppe. Vi værdsætter en leder, der er synlig i hverdagen og møder samarbejdet med en uformel og respektfuld tilgang.
Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den relevante faglige organisation. Årslønnen er ca. 513.953 kr. Hertil kommer kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser jf. lokallønsaftalen.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi håber, du kan starte den 1. oktober 2026.
Camilla Rajczyk-Jørgensen, Konstitueret Dagtilbudsleder Langenæs dagtilbud, +4523380724
Lea Kjærgaard Rasmussen, Pædagogisk leder Vuggestuen Læssøesgade, +4523701980