A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Skovvangskolen i Hammel søger en pædagogisk leder til specialklasser med stærk vision og tydelig faglig retning. Du bliver synlig i undervisningen og i ledelsesteamet og sikrer høj kvalitet i tilbuddene til børnene.
Du har erfaring fra specialområdet og kan samarbejde med PPR og familieafdelingen, samtidig med at du leder med nærvær og engagement. Skolemiljøet er naturskønt og præget af faglige udviklingsmuligheder.
Drømmer du om en lederstilling, hvor det pædagogiske fundament er solidt, fællesskabet er kernen, og naturen er din baghave?
Vi søger en visionær pædagogisk leder, som kan sætte en tydelig faglig retning og udfordre eksisterende forståelser holdt op imod vores fælles pædagogiske ståsted. Du kan navigere i spændingsfeltet mellem et ligeværdigt menneskesyn og behov for klare rammer, fordi vi alle ikke er lige stillede. Derfor har du blik for barnet i fællesskaber, medarbejdernes praksis og den samlede opgave. Du kan se muligheder og handlemuligheder, også når opgaven er krævende.
Vi er en mangfoldig folkeskole i det nordlige Hammel med 600 børn fra førskole til 10. klasse, placeret perfekt i et aktivt lokalsamfund med skov, store grønne områder og Hammel Idrætscenter som vores nærmeste nabo. Vores skole er kendetegnet ved en bred vifte af behov. Vi driver et stort kommunalt specialområde med 13 specialklasser, et særskilte kommunalt tilbud Zenit for stærk skolevægring samt et af kommunens 10. klasse centre. Udover vores 2 almene spor fra førskole til 9. klasse har vi SFO med 176 børn heraf 16 børn fra de yngste specialklasser. For os er visionen at skabe rammer, så alle børn har både faglige og sociale udviklings- og deltagelsesmuligheder og oplever sig kompetente i at mestre det svære over tid.
Du træder ind i et relativt nyt lederteam og en stor medarbejdergruppe på i alt 106 passionerede fagfolk, der kombinerer høj faglig stolthed med et glimt i øjet. Arbejdsmiljøet er præget af gensidig tillid, professionel udvikling, hvor vi møder alle med imødekommenhed og fleksibilitet. Hos os er forskellighed en styrke, og vores kultur er ligetil: Her kan man stå alene i en opgave, men aldrig alene om en opgave.
Vi søger dig, der kan:
Vi søger dig, der er:
I job- og personprofilen kan du læse mere om opgaverne, vores forventninger til dine kvalifikationer, vores interne organisering og ansættelsesprocessen, og hvad vi tilbyder dig i denne pædagogiske lederstilling. Se job- og personprofilen her: Pædagogisk leder af specialklasser på Skovvangsskolen | Favrskov.dk
For yderligere oplysninger kontakt skoleleder Louise Haarup Bendixen på tlf. 20 46 65 41 eller viceskoleleder Karin Hvas Iversen på tlf. 51 22 01 64. Vi ser meget gerne, at du besøger skolen, inden du sender en ansøgning. Du kan booke en rundvisning via skolens kontor på tlf. 89 64 36 50.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.