A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Kolding Kommune søger en pædagogisk konsulent til at understøtte skolernes pædagogiske praksis tæt på hverdagen og balancere mellem respekt og nysgerrighed for den lokale praksis.
Du skal bidrage til udvikling af læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn og unge og være en tydelig ambassadør for, at kompetenceudvikling af voksne styrker skolernes samlede retning og resultater.
Praksisnær understøttelse med afsæt i vores fælles børne- og ungesyn.
Brænder du, som vi, for at bruge din faglighed tæt på praksis på at skabe stærke lærings- og deltagelsesmuligheder for børn og unge i tråd med Kolding Kommunes fælles børne- og ungesyn?
Vil du sammen med os være med til at insistere på, at børn og unge gør det bedste, de kan og på, at det er vores opgave at give barnet/den unge mulighed for at udfolde sit potentiale?
Er du optaget af at bruge din viden til at kompetenceudvikle børnenes nære voksne- forældre, pædagoger og lærere- og være med til at udvikle læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn?
Så har vi i Pædagogik, Læring og Trivsel i Kolding et spændende job til dig!
Arbejdet i Pædagogik, Læring og Trivsel er meget alsidigt.
De pædagogiske konsulenter er fast tilknyttet udvalgte skoler, hvor opgaven er at understøtte den lokale skoleudvikling via indsatser tæt på klasserum og praksis.
De pædagogiske konsulenter er også involveret i tværgående kommunale projekter og processer så som ”En God Skole For Alle” som er et af to store fælles kommunale projekter på skoleområdet lige nu.
Vi arbejder tæt tværfagligt og i vedvarende dialog med skolerne. Vores ambition er at understøtte kerneopgaven dér, hvor den udfolder sig - i mødet mellem børn, unge og professionelle.
Vi arbejder ud fra et fælles børne- og ungesyn: Børn og Unge gør det bedste, de kan.
Det betyder, at vi forstår udfordringer som noget, der opstår i samspillet mellem barnet og dets omgivelser - og at løsningen derfor skal udvikles i fællesskab med de voksne omkring barnet.
Vi tror på, at varige forandringer skabes i praksis - ikke ved siden af den.
Som pædagogisk konsulent er din primære opgave at understøtte skolernes pædagogiske praksis tæt på hverdagen.
Arbejdet tager altid afsæt i den lokale praksis, medarbejdernes erfaring og skolens kontekst.
Du skal kunne navigere balanceret imellem respekt og nysgerrighed på den lokale praksis.
Du skal være loyal overfor de politiske beslutninger og de strategiske retninger, som sættes af skolechefen.
Du skal derfor kunne oversætte strategiske målsætninger til meningsfulde handlinger i klasselokalet og samtidig bringe praksiserfaringer tilbage i dialogen om udvikling.
Vi søger en medarbejder med gode samarbejdsevner og med vilje og mod til at gå foran. Vi forventer, at du er god til at organisere dit arbejde og ikke mister overblikket - heller ikke i pressede situationer.
Med afsæt i de opgaver du får på den enkelte skole, forventes du at have en særlig opmærksomhed rettet mod at få øje på mønstre på både klasse, skole og kommunalt niveau, der kalder på mere samlede og overordnede indsatser.
Efter gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.
Birgitte Aagaard, leder af konsulentfunktionerne på PPR, tlf. 3089 7894
Ansøgningsfrist: 16. oktober 2026
Ansættelsessamtaler: 27. oktober 2026
Pædagogik, Læring og Trivsel i Kolding Kommune
Adresse: Nicolaiplads 6, 6000 Kolding
37 timer
1. december 2026
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk