Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Københavns Kommune søger en pædagogisk driftskoordinator til Huset Anker, der kan skabe overblik over komplekse vagtplaner og koordinere bemandingen i et døgnåbent tilbud for unge.
Stillingen indebærer tæt samarbejde med husets pædagoger og ledelse og mulighed for at påvirke arbejdsgange og udviklingen af praksis i et nyetableret børne- og ungehjem.
Vil du være med til at skabe sammenhæng mellem mennesker, fællesskab og hverdag?
I Huset Anker er vi forskellige i vores faglighed og kompetencer, men fælles om ansvaret for de unges trivsel og udvikling.
Vi søger en pædagogisk driftskoordinator, der har lyst til at blive en del af vores medarbejderfællesskab og bidrage til en hverdag, hvor relationer, faglighed og struktur går hånd i hånd.
Huset Anker er et nyetableret kommunalt børne- og ungehjem i Københavns Kommune for unge mellem 12 og 17 år ved indskrivning. Vi er et hus i udvikling, hvor nysgerrighed, tillid og fælles ansvar danner grundlaget for vores arbejde.
Vi søger en kollega, der kan skabe overblik over komplekse vagtplaner, koordinere hverdagens mange opgaver og samtidig være en aktiv del af livet i huset.
Vi møder unge med den forståelse, at de ikke er problemet – de viser problemet. Deres adfærd er en invitation til at undersøge det, vi endnu ikke har forstået.
Mange af vores unge har oplevet utryghed, ustabile relationer og gentagne brud. Derfor arbejder vi for at skabe en hverdag præget af tryghed, forudsigelighed og vedholdende voksne, der tror på de unges udviklingsmuligheder.
Vores faglige tilgang bygger på en bio-psyko-social forståelse, en traumebevidst tilgang og et miljøterapeutisk perspektiv, hvor hverdagen er en central udviklingsarena.
Som pædagogisk driftskoordinator får du en vigtig rolle i at skabe sammenhæng mellem husets daglige organisering og den pædagogiske praksis.
Stillingen rummer centrale opgaveområder, der tilsammen understøtter vores fælles kerneopgave.
En væsentlig del af dit arbejde er vagtplanlægning og koordinering af bemandingen i et børne- og ungehjem, hvor det pædagogiske arbejde foregår hele døgnet.
Du skal blandt andet
For os handler vagtplanlægning ikke alene om at få et skema til at gå op, men også om at skabe kontinuitet i relationerne og gode rammer for den miljøterapeutiske grundstruktur.
Du bliver en naturlig del af husets pædagogiske hverdag, hvor du blandt andet
Hos os er hverdagens små situationer betydningsfulde pædagogiske muligheder. En morgenrutine, en køretur eller et fælles indkøb kan skabe rum for relationer, samtaler og nye erfaringer.
Du indgår i opgaverne i tæt samarbejde med husets pædagoger og med afsæt i vores fælles faglige forståelse.
Du får en alsidig og koordinerende funktion, hvor du blandt andet bidrager til
Opgaverne handler om at skabe sammenhæng og forudsigelighed i hverdagen og dermed understøtte den pædagogiske kerneopgave.
I Huset Anker arbejder vi ud fra en transdisciplinær forståelse, hvor forskellige fagligheder og perspektiver bidrager til udviklingen af vores fælles praksis.
Som pædagogisk driftskoordinator bliver du en del af det samlede medarbejderfællesskab og deltager i relevante personalemøder, faglige refleksioner og udviklingsaktiviteter.
Vi ønsker en arbejdsplads præget af psykologisk tryghed, tillid og fælles ansvar, hvor du får mulighed for at præge både din egen funktion og husets fortsatte udvikling.
Du behøver ikke være uddannet pædagog, men skal have lyst til at indgå aktivt i vores fælles pædagogiske arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og som udgangspunkt i dagtimerne.
Tiltrædelse er efter aftale og senest pr. 1. januar 2027.
Vi holder til på Glucksvej 2, 2450 København SV.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte tilbudsleder Jens H. Løhndorf på 20 43 11 06.
Vil du være en del af Huset Anker? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Vi holder ansættelsessamtaler umiddelbart i forlængelse af ansøgningsfrist.
Borups Allé 177
2400 København
Danmark