A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Odense Kommune søger en engageret pædagogisk assistent til Børnehaven Kragsbjerg i Bifrost. Stillingen er 37 timer om ugen med opstart den 15. november 2026 eller snarest derefter, og du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab.
Du bidrager til høj faglighed, sprogudvikling, inklusion og anerkendende pædagogik, arbejder struktureret med dokumentation og evaluering, og får en mentor fra dag ét samt tæt ledelsesopfølgning.
Er du passioneret omkring børns udvikling og trivsel? Ser du hvert barn som unikt og elsker du at skabe inspirerende læringsmiljøer? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og fagligt dygtig pædagogisk assistent til børnehaven i Bifrost, en del af børneinstitution Kragsbjerg. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart den 15. november 2026, eller snarest derefter.
Bifrost er én af fem børnehuse af Børneinstitution Kragsbjerg, som udover Bifrost består af SkatteØen, Den Blå Planet, Tryllefløjten og Elverhaven.
Vores vision er at være én institution. Vi arbejder med fokus på høj kvalitet med udgangspunkt i høj faglighed. Som pædagogisk assistent er din vigtigste opgave derfor at bidrage fagligt, professionelt, loyalt og ansvarligt til udførelsen af den pædagogiske kerneopgave.
For at understøtte de forskellige fagprofileres opgaver i børnehusene, har vi i ledelsesteamet udarbejdet en faglig profil. Den beskriver klare forventninger til de pædagogiske medarbejdere.
Vi har i Bifrost 28 vuggestuebørn fordelt i to grupper. Og vi har ca. 50 børnehavebørn, hvor de ca. 15 ældste er i en udflyttergruppe der kører i bus til Elverhaven.
Åbningstid i børnehuset er kl. 6.30 – 16.30 - torsdag til kl. 16.45.
Bifrost er et børnehus, hvor der arbejdes ud fra den overbevisning, at børn trives og udvikler sig, når de tilbydes forudsigelige, anerkendende og stimulerende læringsmiljøer med plads og fokus på leg. Vi ved, at børn trives og udvikler sig, når fagligt dygtige, omsorgsfulde og engagerede medarbejdere arbejder struktureret og fagligt i fællesskab. Derfor er det vores mål.
Vi arbejder med at skabe den bedst mulige struktur og organisering, så vi får skabt læringsmiljøer som børnene profiterer af.
Vi er et børnehus med god trivsel, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af grupper. Vi arbejder med sprog, anerkendelse, social inklusion og stærke fællesskaber.
Du vil i en opstart have en pædagogisk kollega som mentor, der sammen med den daglige pædagogiske leder, vil guide og understøtte dig i at lære børnehusets fundament at kende.
Vi har fokus på faglighed og på det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi har en engageret og deltagende ledelse tæt på, når der er behov for det. Vi har en alsidigt sammensat børne- og forældregruppe. Vi lytter til dine gode idéer og har lyst til at give dem plads til glæde og gavn for børnene i Bifrost
Vi leder efter en pædagogisk assistent, der:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.
Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 44 og 45.
Korsløkkehaven 87
5220 Odense
Danmark