Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Munkholmskolen i Stevnstrup søger en pædagogisk afdelingsleder med ansvar for SFO og indskoling. Du får det samlede ledelsesansvar for indskolingen og SFO'en og skal sikre en tryg, udviklende hverdag for eleverne og en stærk pædagogisk kultur.
Du indgår i skolens ledelsesteam og vil samarbejde med viceskoleleder, skoleleder og medarbejdere. Vi lægger vægt på synlig ledelse, fokus på trivsel, faglig udvikling og en god kommunikation med forældre og bestyrelse.
Pædagogisk leder til Munkholmskolen
Brænder du for at skabe sammenhæng mellem børnenes skoleliv og fritidsliv? Har du et skarpt pædagogisk kompas, og mestrer du motiverende personaleledelse? Vil du sætte retningen for børnenes gode skolestart? Så er det måske dig, der skal være vores nye pædagogisk afdelingsleder med ansvar for SFO og indskoling på Munkholmskolen.
Vores vellidte og erfarne pædagogiske leder har efter et langt arbejdsliv valgt at gå på efterløn, og derfor søger vi en visionær og synlig leder, der med engagement og faglig tyngde vil overtage det samlede ledelsesansvar for vores veldrevne SFO og indskoling pr. 1. januar 2027.
Som pædagogisk leder bliver du en nøglefigur i at sikre en tryg, udviklende og sammenhængende hverdag for vores yngste elever. Du får det overordnede pædagogiske, personalemæssige og driftsmæssige ansvar for både indskolingen og SFO'en. Dit fokus bliver det hele barn – at understøtte barnet såvel i det didaktiske arbejde i klasselokalet som i de fritidspædagogiske aktiviteter i SFO'en.
Vi ønsker os en leder, som kan være med til at videreføre og udvikle den gode kultur, vi allerede har. Der kan se værdien i det, vi allerede gør, og samtidig har mod på at udvikle SFO og indskoling sammen med os.
Du indgår i skolens samlede ledelsesteam, som desuden består af viceskoleleder og skoleleder, administrativt suppleret med vores sekretær og teknisk serviceleder. Her sparrer vi tæt, deler opgaverne og tager et fælles ansvar for skolens samlede drift og strategiske udvikling.
Munkholmskolen er en velfungerende folkeskole beliggende i Stevnstrup i Randers Kommune Vi har 400 elever, hvoraf 180 er tilmeldt SFO'en. Vores personalegruppe er kendetegnet ved et højt engagement, stor faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi vægter det hele barn og arbejder målrettet på, at alle børn bliver så dygtige, som de kan, samtidig med at de trives.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst på området. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest. Vi indhenter reference forud for ansættelse.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest søndag den 8. november.
Vi glæder os til at høre fra dig!