Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Møllehøjskolen søger en pædagog til en fast stilling på 34 timer og et barselsvikariat på 34 timer. Begge stillinger starter fra 1. januar eller snarest muligt og indgår i SFO-teamet med eftermiddagstimer.
Du bliver en del af vores mangfoldige fællesskab, hvor leg, udeliv og samarbejde står centralt. Vi lægger vægt på initiativ, relationsopbygning og tæt kontakt til kolleger og forældre.
Den særlige stemning i et mangfoldigt fællesskab bygget på åbenhed, tillid og tryghed, hvor vi tør udvikle, fejle og lære sammen. Har du lyst til at være en del af det, så er du måske vores nye pædagog.
På Møllehøjskolen søger vi en pædagog, der trives i samarbejde, har et tydeligt menneskeligt og pædagogisk ståsted og som har lyst til at være en aktiv del af vores store fællesskab.
Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 34 timer, samt en uddannet pædagog til et barselsvikariat på 34 timer. Begge stillinger er med start fra 1. januar eller snarest muligt.
Du vil blive en del af SFO’en med timer hver eftermiddag. Herudover vil du også have ressourcetimer i undervisningstiden.
Har du andre kompetencer, der kan bringes i spil i hverdagen, hører vi også gerne om dem.
Du bliver en del af et SFO-team, hvor planlægning, sparring og fælles refleksion er en naturlig del af hverdagen. Du vil herudover også blive tilknyttet et årgangsteam.
Du er meget velkommen til at komme på besøg og få en rundvisning og en fortælling om hvem vi er. For aftale om besøg ring til pædagog Jon, på tlf. 30 57 73 29.
Møllehøjskolen er en skole med omkring 390 elever fra 0. til 6. klasse. Heraf er der pt. 226 børn tilmeldt SFO. Vi har stærk lokal opbakning, skønne udendørsarealer, heste, høns og marsvin, samt et tæt samarbejde mellem undervisning, SFO og klub.
Vi er en skole med masser af spændende udviklingsopgaver, som vi arbejder med i fællesskab. Vi udvikler løbende vores praksis, nogle gange i små skridt og andre gange i større spring, og vi lægger vægt på, at udvikling sker tæt på hverdagen.
Vores fælles morgensamling og fritidsdelens årlige cirkusforestillinger er vigtige samlingspunkter og vi har altid fokus på, hvordan børn udvikler sig personligt og socialt i fællesskaber.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL
Ved ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. november 2026