A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Nexus i Jægerspris søger to pædagoger til faste fuldtidsstillinger med skiftende arbejdstider. Du vil møde unge mellem 14 og 18 år med sociale og adfærdsmæssige udfordringer og bidrage til deres uddannelse, beskæftigelse og overgang til voksenlivet.
Stillingerne er en del af Center for Børn og Unge i Københavns Kommune. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og robusthed, og erfaring med psykiatriske diagnoser samt kørekort til personbil er en fordel.
Nexus er et børne- og ungehjem for unge i alderen 14-18 år. Vi har 14 pladser, heraf op til otte delvis lukkede pladser og to projektpladser. Nexus har ca. 45 faste medarbejdere fordelt på fire boafdelinger og en intern skole.
Vores målgruppe er unge med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, herunder udadreagerende adfærd og udfordringer med følelsesregulering. Nogle af de unge har opmærksomhedsforstyrrelser eller misbrugsproblemer, mens andre har været eksponeret for kriminalitet eller selv har begået kriminalitet.
Aktiviteter, beskæftigelse og uddannelse samt forberedelse til overgangen til voksenlivet er centrale elementer i vores pædagogiske arbejde. Vi arbejder målrettet med at skabe positive fællesskaber og give de unge erfaringer og muligheder, der understøtter deres udvikling.
Fysisk aktivitet bruger vi både til at styrke de unges læring og til at skabe positive alternativer til kriminalitet, misbrug og uhensigtsmæssig adfærd.
Vi lægger vægt på, at du har en kompetencegivende uddannelse med relevans for det pædagogiske arbejde, og at du har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling og styrkelse af Nexus' faglige profil.
Nexus ligger i naturskønne omgivelser i Jægerspris og er en del af Center for Børn og Unge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Vi søger to pædagoger til faste fuldtidsstillinger med skiftende arbejdstider. Vi forestiller os, at du
Det er en fordel, hvis du har kørekort til personbil.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Begge stillinger er med en arbejdstid på 37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider.
Den ene stilling har opstart den 1. januar 2027. Den anden stilling har opstart den 1. februar 2027. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Martin J. Andersen på 21 18 47 90.
Læs mere om os på vores hjemmeside
Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtaler i uge 48 og 2. samtaler i uge 49. I forbindelse med 2. samtalen, skal kandidaterner igennem en personlighedstest. Der kan deltage unge fra Nexus i ansættelsesudvalget ved første samtale.