A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Landsbyen Sølund søger pædagoger til boenhed 42, en specialboenhed §108 for mennesker med omfattende støttebehov. Du vil få kursus i Gentle Teaching og forebyggelse af magt, og få indflydelse på dit timeantal samt tilrettelæggelse af arbejdstid.
Vi arbejder med udgangspunkt i Gentle Teaching og prioriterer kompetenceudvikling, refleksion og supervision, således at du kan udvikle dig personligt og fagligt i et tæt autonomt team.
Vil du være med til at skabe gode og betydningsfulde liv for mennesker med komplekse støttebehov. Vil du have et meningsfyldt arbejde, hvor du har indflydelse og ansvar, har en hjertelig tilgang, høj faglighed samt mulighed for kompetenceudvikling, så er dette job helt sikkert noget for dig.
Du vil allerede fra start komme på kursus i Gentle Teaching og forebyggelse af magt.
Du får indflydelse på dit timeantal og på, hvordan din arbejdstid tilrettelægges.
Arbejdstiderne kan være
Boenhed 42 er en special boenhed §108 for mennesker med omfattende psykiske og sociale støttebehov og varigt nedsat funktionsevne, herunder hjerneskade, autistiske træk og angst - blandt andet på grund af traumatiske oplevelser eller manglende forståelse og kompensation for funktionshæmninger og handicaps.
I boenhed 42 bor 17 mennesker i to huse – hus 41 og 42.
Der bor 8 mennesker i hus 41, i alderen 20 til 76 år
Der bor 9 mennesker i hus 42, i alderen mellem 19 og 72 år.
Vi arbejder på at se det hele menneske. Derfor arbejder vi med udredningsredskaber som f.eks. livshistorier, udviklingsbeskrivelser, sanseprofiler, forståelse for neurologiske vanskeligheder og skader med mere. Vores væsentligste redskab er den professionelle hjertelighed/kærlighed som grundlag for kontakt, kommunikation, tillid og relations dannelse. Det kræver, at vi udvikler os såvel personligt som fagligt. Vi arbejder dels med at tilegne os relevant faglig viden, men vi arbejder også meget med refleksion og supervision i forhold til vores personlige udvikling.
Vi arbejder med udgangspunkt i filosofien Gentle Teaching, der er vores værdigrundlag og med høj faglighed. Det er derfor vigtigt for os at have fokus på kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø.
Disse søjler danner fundamentet for vores daglige arbejde, der består i at gøre hver dag meningsfuld for den enkelte, med fritidsaktiviteter, daglige gøremål og nærvær.
– så kontakt
Der afholdes samtaler løbende og opslaget lukkes når vi har fundet den rette til stillingen.
31. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL . Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.