Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Københavns Kommune søger tre dygtige og engagerede pædagoger til Altankassen og det tilknyttede udflytterfællesskab i Dragør. Stillingerne kræver mødestabilitet, fleksibilitet og stærkt samarbejde mellem bybørnehave og udflytterbørnehave, hvor der tilrettelægges fælles planlægning og stuemøder.
Vi lægger vægt på tryghed, legerig og udvikling gennem SMTTE og TOPI, og der arbejdes tværgående i små og store børnefællesskaber.
Vi søger tre dygtige og engagerede pædagoger. De ledige stillinger er både i bybørnehaven og udflytterbørnehaven, da vi har en medarbejder på barsel, en der skal på pension og en, som har søgt andre udfordringer tættere på sit hjem. Stillingen i udflytterbørnehaven er et genopslag.
Det kan aftales, at du møder ind på Nyttehavens matrikel i Dragør tre-fire dage om ugen.Der kan skemalægges en-to månedlige 0-dage.
Vi er en stor, integreret institution med 150+ børn i alderen 0-6 år fordelt på seks vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper, hvoraf to grupper kører til et udflytterfællesskab i Dragør. Altankassen ligger tæt på metroen og Amager Fælled og er omgivet af mange dejlige grønne områder, offentlige legepladser og kulturelle tilbud. Vi har egen parkeringsplads til medarbejdere.
På Amagerfælledvej fordeler vi os på tre etager i et hus, som vi deler med en anden institution, der ligger i stuen. Vi har rigtig gode indendørsfaciliteter med en stor sal, klatre/tumlerum, gode gangarealer med motorikbaner og store, lyse stuer. Ude har vi en fantastisk legeplads med store, gamle træer, bålplads, bold- og hockeybane og gode muligheder for leg.
Altankassen har to ledere, som prioriterer at være nærværende i praksis og deltager på alle stuemøder. Altankassen er en del af Amager Klynge C, som består af seks institutioner.
Vi arbejder kontinuerligt med at bevare et godt arbejdsmiljø og vi har flere medarbejdere, som har søgt tilbage til Altankassen efter at have være væk fra institutionen. Vi arbejder med Tryghedscirklen, Sprogtrappen, Madliv og TOPI og er for øjeblikket optaget af leg og legemiljøer. Vi har fokus på den gode relation og tryghed som grundlag for al udvikling og læring. Vi lægger vægt på, at alle børn skal føle sig set, hørt og forstået hver dag. Vi tager udgangspunkt i nærmeste udviklingszone og arbejder med børnenes selvhjulpenhed og med at se intentionen bag børnenes ageren, for at kunne hjælpe alle børn til at indgå på bedst mulig vis i små og større børnefællesskaber. Vi arbejde differentieret og kontinuerligt ud fra barnets/børnegruppens udvikling og behov gennem hele dagen.
Bybørnehaven har to stuer, som arbejder tæt sammen som et team. På hver stue har vi 18-22 børn og vil gerne være to pædagoger og en medhjælper. Vi har desuden ansat to medarbejdere i fleksjob, som er i børnehaven i sammenlagt 27 timer om ugen.
Vi har en godt indarbejdet struktur og et godt arbejdsfællesskab i bybørnehaven, hvor man som en naturlig del af hverdagen hjælper hinanden (og også vuggestuen og omvendt, når det er påkrævet). Vi arbejder med ugeplaner, men lader ikke planerne styre os. Det kan være nødvendigt i en travl hverdag at være fleksibel og der skal også være plads til spontanitet. Faste aktiviteter på tværs af begge stuer er store-, mellem-, mini- og fokusgruppe, to rytmikhold og legepladsen midt på dagen. Vi afholderstuemøder fast en gang om ugen, og der er ofte tid til planlægning/andet arbejde på afdelings- og p-møder.
Nyttehaven ligger placeret i Udflytterfællesskabet Rosenlundsvej i Dragør, hvilket er en bustur på 15-20 minutter fra Altankassen på Amagerfælledvej. Vi kører kl. 08.30 og er tilbage ca. kl. 15.30. Udenfor disse tidspunkter er Nyttehavens børn sammen med de øvrige børnehavebørn i Altankassen. Nyttehaven har gode indendørsfaciliteter og legepladsen er veldisponeret med gode legemuligheder og egen bålplads og den er meget grøn og velholdt.
På den anden side af vejen ligger Kongelunden, hvor vi har en masse gode legesteder og vi går tit på tur. Sydvestpynten, Kongelundsfortet og Bjarke Cirkelsten ligger indenfor gåafstand (men vi har også ladcykler) og der er også en del gårde i området, hvor man kan se på dyr på marken. Vi prioriterer muligheden for at lave pædagogiske aktiviteter ude højt uanset vejret, men husker også at bruge vores gode indendørsfaciliteter.
Arbejdsfællesskabet i Nyttehaven er noget helt særligt. Fordi vi kun er to stuer og medarbejderne har forskellige 0-dage, arbejder vi rigtigt meget på tværs både i planlagte aktiviteter og når legen slippes fri. Derudover er både fagligheden og humøret højt.
For øjeblikket er vi tre pædagoger, to PAU'ere, tre medhjælpere og to faste vikarer, når vi har brug for det. Vi har plads til 44 børn, og Nyttehaven er så populær hos vores forældre, at vi sjældent har tomme pladser.
Vi holder stuemøder udenfor børnetid hver uge og har også ofte planlægningstid i forbindelse med p-møder. I ferier er vi sammen med børnehaven på Amagerfælledvej, hvor vi har en stue til rådighed.
Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 07-17.00, dog er der personalemøder, forældremøder og lignende efter kl. 17.00.
Stillingerne er ledige hhv. den 1. januar og den 1. februar 2027 eller snarest muligt derefter. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, medmindre vi aftaler andet.Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Du kan kontakte vores pædagogisk ledere Claudia Murgia på 24 46 32 08 og Anne Müllertz på 51 22 47 39, hvis du har spørgsmål eller vil besøge os, inden du søger en af stillingerne.
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre liveti København endnu bedre. Det giver vores hverdagmening, og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.