A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Sandlyng Børnehus i Sorø Kommune søger en engageret pædagog til vuggestuen. Stillingen er 37 timer ugentligt og kræver nærvær, struktur og evne til at møde børnene, hvor de er følelsesmæssigt og socialt. Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret børnesyn med fokus på relationer, trivsel og leg.
Du vil være en del af et fagligt udviklende team, hvor samarbejde og refleksion vægtes højt. Løn efter overenskomst og krav om udleveret straffe- og børneattest følger ansættelsen.
Pædagoger søges til Sandlyng børnehus, 37 timer
Er du en nærværende, faglig og engageret pædagog, der brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for de yngste børn? Så er du måske vores nye kollega i vuggestuen i Sandlyng Børnehus.
I Sandlyng Børnehus arbejder vi ud fra et helhedsorienteret børnesyn, hvor relationer, trivsel og leg er omdrejningspunktet. Vi tager afsæt i mentaliseringsbaserede tilgange, hvor forståelsen af egen og andres følelser, intentioner og perspektiver er en central del af det pædagogiske arbejde. Det betyder, at vi har fokus på at møde hvert barn dér, hvor det er, både følelsesmæssigt, socialt og udviklingsmæssigt. Som pædagog i Sandlyng Børnehus bliver du en del af et team i faglig udvikling, og hvor samarbejde og faglig refleksion er en stor prioritet. Du skal være god til at strukturerer og skabe en forudsigelig hverdag for børnene men samtidig hjælpe med at skabe plads til leg, fantasi og spontanitet. Du vil få mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil og være med til at udvikle vores pædagogiske praksis med afsæt i Sorø kommunes 10 pejlemærker.
Løn i henhold til gældende overenskomst og reglerne for ny løn. Ved ansættelse indhentes udvidet straffeattest og børneattest.
Ansøgningsfrist d. 23/10-2026
Samtaler 27/10 - 2026
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.
AdresseOmkørselsvejen 2
4295 Stenlille
Danmark