Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Bispebjerg Hospital i Glostrup søger to pædagoger til døgnafdeling B201. Stillingerne omfatter fast ansættelse og barselsvikariat, begge med 37 timer om ugen i blandede vagter og forventet tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest muligt.
Der lægges vægt på samarbejde i et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, psykologer, læger og andre faggrupper, med fokus på miljøterapeutisk behandling, dokumentation og støtte til børn og deres familier under døgnindlæggelsen.
Har du lyst til at arbejde på et døgnafsnit, hvor der er en høj faglighed og hvor vi brænder for at hjælpe psykisk sårbare børn og deres familier, så har vi muligheden her! Vi søger nemlig nu 2 pædagoger - en i en fast stilling og en i et barselsvikariat.
På døgnafsnit B201 vil du møde børn i alderen 7-13 år med psykiske udfordringer og som ofte har en eller flere diagnoser. Vi ser en del børn, der bl.a. har vanskeligheder indenfor autismespekteret, OCD, ADHD og adfærdsvanskeligheder.
Vi lægger vægt på en individuel behandling med plads til fleksible indlæggelsesforløb med mindst mulig indgriben i barnets liv. Det tværfaglige teams opgave er at klarlægge vanskeligheder og ressourcer hos barnet.
Døgnafsnittet har en fast rytme som er genkendelig og forudsigelig. Børnene går i skole hver dag og tilbydes at indgå i mange forskellige børneaktiviteter, samtaler, undersøgelser hos psykolog og læge samt et miljø, hvor deres trivsel kan højnes.
Vi udreder og behandler børn under døgnindlæggelse i 12-16 uger og barnets mor eller far er medindlagt under indlæggelsen. Der er 12 børn indlagt ad gangen sammen med deres familiemedlem. Vi møder ofte barnet og familien på et tidspunkt, hvor de er pressede og i krise.
På afsnittet arbejder sygeplejersker og pædagoger tæt sammen – vi er ca. lige mange af hver faggruppe. Du vil arbejde i teams med en anden pædagog eller sygeplejerske og til teamet er der desuden tilknyttet en psykolog, en læge, en lærer og en socialrådgiver. Vi har også en fysioterapeut tilknyttet vores afsnit. Hos os vægtes både monofaglighed og tværfaglighed højt og sammen bidrager vi til grundig udredning og beskrivelse af barnets behov, så barnet kan komme i bedre trivsel.
Som pædagog i vores afsnit vil du bl.a. arbejde med:
Vi forventer, at du er uddannet pædagog og har en interesse for psykiatri og arbejdet med sårbare børn og familier. Det er en fordel, hvis du har et pædagogisk kendskab til arbejdet med børn med diagnoser og/eller familier i krise.
Derudover håber vi, at du kan sætte hak ved følgende:
Der er tale om to stillinger. En fast stilling og en stilling i et tidsbegrænset barselsvikariat.
Begge stillinger er på 37 timer ugentligt i blandede vagter, med arbejde som udgangspunkt hver 4. weekend. Der kan forekomme ekstra weekendarbejde.
Stillingenerne ønskes besat den 1. december 2026 eller snarest muligt efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst vedr. Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. - 32.38.1
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Oversygeplejerske Helle Winding på 20154911 eller afsnitsleder Hanne Hillebrecht på 24643506. Vi sender også gerne en stillingsbeskrivelse.
Hvis du har lyst til at få et indtryk af afsnittet samt de problemstillinger vores indlagte børn kan have, så kan du desuden høre en podcast-serie på DRlyd, der hedder ”børnene på psyk”, som handler at være indlagt på B201.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk .
Adresse Nostjernevej 6
2600 Glostrup
Danmark