Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Albertslund Kommune søger pædagoger/PAU til Børnehuset Lindegården i Albertslund. Stillingen er på 37 timer pr. uge og kræver hjertevarme, faglighed og nærvær i mødet med børn og familier.
Vi tilbyder øget normering og tid til relationsarbejde, stærkt fagligt miljø og tæt samarbejde med familie pædagoger og PPR. Ansøgning senest 20. november 2026.
Løn indplacering efter forhandling, 37 timer ugentligt og mulighed for udvikling i en grøn kommune tæt på København.
Savner du faglighed, hjertevarme og plads til at være perfekt-uperfekt?
Så kom og besøg os - men pas på, måske har du slet ikke lyst til at tage hjem igen
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
I Børnehuset Lindegården, tror vi på at alle børn gør det bedste de kan, at en uhensigtsmæssig adfærd er barnets bedste bud og at det er vores ansvar som voksne at justere på os selv, strukturen eller de fysiske rammer, når noget bøvler. Vi skaber kærlige og kompetente udviklingsbetingelser for børn og familier, der ikke nødvendigvis har fået de bedste kort på hånden.
Vi er et mangfoldigt og hjertevarmt hus med 100 dejlige børn og familier med forskellige kulturelle, socioøkonomiske og socioemotionelle baggrunde, som brænder for at skabe en nær og hjertevarm hverdag, hvor alle oplever at være værdifulde, livsduelige væsener, der hører til og bidrager til fællesskabet. Vi sigter mod at trække tempoet ud af hverdagen, fordi vi tror på at rolige nervesystemer og nærværende afstemte samspil er en forudsætning for al trivsel og udvikling.
Vi udvikler kontinuerligt på vores hverdagspraksis og arbejder målrettet med NEST, relations- og tilknytningspsykologi, differentierede størrelser på børnegrupperne, udvidet forældresamarbejde og et ressourceorienteret børnesyn, og har udover den almene indsats:
Ansøgningsfrist: fredag d. 20. november 2026 kl. 12.00.
Kontakt: Lena (leder) på 21546401 for en rundvisning og uforpligtende snak.
Lønindplacering efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Albertslund Kommune støtter positivt op omkring fuldtidsindsatsen i henhold til Trepartsaftalen om Løn og arbejdsvilkår, og kommunen ansætter derfor som altovervejende udgangspunkt på 37 timer.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.
AdresseHedemarksvej 20
2620 Albertslund
Danmark