Una candidatura completa in un minuto
Curriculum e lettera di presentazione personalizzati, pronti da inviare.
Københavns Kommune søger en pædagog til vuggestuen i Børnehuset 8TALLET i Ørestaden. Du vil være med til at skabe trygge relationer, deltagelsesmuligheder og pædagogiske lege- og læringsrum i tæt samarbejde med kollegerne.
Stillingen er på 32-37 timer om ugen med tiltænkt start den 1. december 2026 eller efter aftale. Vi lægger vægt på refleksion, gode arbejdsfællesskaber og ansvarlighed for børnene og huset.
En pædagog som har øje for relationer og børnefælleskaber og er nysgerrig på hvordan den pædagogiske praksis bedst kan understøtte det Du er optaget af relevante rutiner og struktur og etableringen af pædagogiske lege-og læringsrum som skaber gode børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder. Du kan reflektere over det du stiller til rådighed for børnene og kan sammen med dine kolleger målrettet arbejde med at kvalificere vores arbejde med kerneopgaven. Du er optaget af gode arbejdsfællesskaber, hvor en gensidig ansvarlighed for børnene og børnehuset er i fokus, og du trives med pædagogisk praksis i og med naturen omkring os.
I Børnehuset 8TALLET har vi fantastiske forudsætninger for at give Ørestads børn en hverdag med masser af natur og bevægelse i det vilde og det stille.
Tina: Ledelsen er tæt på, og der er mulighed for indflydelse på eget arbejde indenfor den pædagogiks ramme
Helene: I 8TALLET er der plads til forskellighed, men vi står sammen om det, der betyder mest: at skabe en hverdag, hvor både børn og voksne trives og føler sig som en del af fællesskabet
Vi er en nyere institution fra 2010, som bor i stueetagen af bygningen 8TALLET i Ørestad. Her har vi udsigt over Kalvebod Fælled, og vi ligger 5 minutters gang fra Vestamager Metrostation. Vi har fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. I vores hus har vi et stort fællesrum og flere aktivitetsrum, hvor vi kan fordele os ud i mindre grupper. I Ørestad har vi familier fra hele verden, og det giver en spændende samling af mange forskellige kulturer blandt vores børn.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune. Stillingerne er på 32-37 timer om ugen og med start den 1. december 2026 eller efter aftale. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside 8-tallet
Borups Allé 177 2400 København Danmark