A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Børnehuset Spangsdal i Overlund søger en engageret pædagog til vores vuggestue og en fast stilling med tiltrædelse 1.1.2027. Stillingen kræver 37 timer om ugen.
Du har en pædagoguddannelse og er god til at se individets behov samtidig med fokus på fællesskabet. Vi vægter leg, sprogudvikling og trygge relationer til børn og forældre.
Vi tilbyder et trygt arbejdsmiljø, fagligt stærkt fællesskab og gode muligheder for udvikling i et selvejende hus.
Børnehuset Spangsdal søger en engageret og fagligt velfunderet pædagog til vores børnehus.
Den opslåede stilling er en fast stilling i vores vuggestue, og ønskes besat pr. 1.1.2027.
Børnehuset Spangsdal er et integreret Børnehus beliggende i Overlund. Vi er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Viborg Kommune. Vi råder både ude og inde over dejlige faciliteter, og er beliggende i et skønt lokalområde, som vi dagligt gør stor brug af. I vores vuggestue har vi 28 skønne børn, og i vores børnehave har vi 50 ligeså skønne børnehavebørn. Vi er en personalegruppe på 20 medarbejdere fordelt på pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og en kostansvarlig medarbejder, som alle ser frem til at byde dig velkommen som vores nye kollega i Børnehuset Spangsdal. I Børnehuset Spangsdal arbejder vi målrettet på og med at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle vores børn. Vi har stort fokus på ”Det åbne fællesskab”, relationer, legen, sprogudvikling og inkluderende læringsmiljøer, som understøtter alle vores børns trivsel, dannelse, læring og udvikling. Derudover arbejder vi med målrettet med Viborg Kommunes øvrige indsatser omkring Stærke Børnefællesskaber, VLS, og høj pædagogisk kvalitet med afsæt i vores systematiske evalueringskultur.
Du er meget velkommen til at kontakte børnehusleder Vibeke Nissen eller souschef Grethe Tersgov på tlf. 87871315, hvis du ønsker at høre mere om stillingen, eller ønsker at se vores skønne Børnehus, inden du søger den opslåede stilling.
Samtalerne finder sted Tirsdag den 24.11 i Børnehusets åbningstid.
Den opslåede stilling er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, som er baseret på objektive og kønsneutrale kriterier og i henhold til den relevante overenskomst.
Du kan finde information herom på: https://www.krl.dk/#/loengennemsigtighed.
Der indhentes børne- og straffeattest før ansættelse.