Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Søhuset søger en pædagogfaglig kollega til et døgnbehandlings-tilbud for normalt kognitive børn og unge i alderen 10-18 år.
Du møder unge med respekt og tro på udvikling, og du bliver en del af et fagligt stærkt team præget af etik og fællesskab. Stillingen indebærer dag-, mellem- og aftenvagter samt hver anden weekend.
I Søhuset på Nødebogård søger vi en pædagogfaglig kollega, der ønsker at gøre en reel forskel for børn og unge med komplekse psykiatriske og sociale udfordringer.
Hos os handler arbejdet om mere end pædagogik. Det handler om at skabe tryghed, opbygge tillidsfulde relationer og holde fast i håbet, når de unge selv har svært ved at se mulighederne. Vi søger derfor en medarbejder, der møder mennesker med respekt, nysgerrighed og troen på, at udvikling altid er mulig.
I naturskønne omgivelser ved skov og sø i Nødebo bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor relationer, etik og faglig kvalitet er fundamentet for vores indsats.
Søhuset er et døgnbehandlingstilbud for normalt kognitive børn og unge i alderen 10-18 år med komplekse psykiatriske og sociale udfordringer.
Vi arbejder ud fra et multiteoretisk fundament med inspiration fra systemiske, narrative, mentaliserende og kognitive tilgange. Samtidig ved vi, at den vigtigste forudsætning for udvikling er relationen. Derfor møder vi de unge med respekt, tydelighed og et oprigtigt ønske om at forstå mennesket bag adfærden.
Vi ser ikke vores unge som deres diagnoser eller udfordringer. Vi ser mennesker med ressourcer, potentialer og et behov for voksne, der bliver ved med at tro på dem.
Hos os er håb ikke bare en værdi. Det er en faglig tilgang. Vi insisterer på at holde muligheder åbne og gå ved siden af den unge, indtil troen på egne evner igen får plads.
Vi står på et sikkert fundament af psykologisk tryghed og fællesskab, og det kollegialefællesskab er betydningsfuldt for os
Se video om Nødebogård her
Vi har høje forventninger til hinanden og skaber samtidig rammer, hvor medarbejdere kan udvikle sig både fagligt og personligt.
Nødebogård er en behandlingsinstitution under Region Hovedstadens Sociale Virksomhed med afdelinger i Nødebo, Hillerød og Bagsværd.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med skiftende dag-, mellem- og aftenvagter på hverdage samt arbejde hver anden weekend.
Tiltrædelse: 1. november eller snarest muligt.
Arbejdssted: Søhuset, Nødebogård, Kildeportvej 20, 3480 Fredensborg (Nødebo).
Der vil blive indhentet referencer, samt offentlig straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. indgået mellem Socialpædagogerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter, overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået mellem FOA og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, overenskomst for socialrådgivere indgået mellem Dansk Socialrådgiverforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter og fysioterapeuter indgået mellem de relevante faglige organisationer og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, afhængigt af den ansattes uddannelse og faglige tilhørsforhold.
Kontakt afdelingsleder Lars Grønbech på telefon 30 66 23 06.
Kan du se dig selv som en del af Søhuset, og motiveres du af at skabe udvikling, trivsel og håb sammen med unge mennesker, glæder vi os til at høre fra dig.
Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.