Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Assens Kommune søger en uddannet pædagog til Tallerupskolen i Tommerup, med tiltrædelse 1. januar 2027. Stillingen er 32 timer om ugen og kombinerer skole- og SFO-opgaver i tæt samarbejde med kollegerne.
Du vil arbejde i en skole med ca. 400 elever og omkring 50 pædagogiske medarbejdere, og du forventes at bidrage til læringsaktiviteter og udvikling i SFO’en gennem tværfagligt samarbejde og planlægning.
Er du uddannet pædagog? Og brænder du for at bringe din faglighed i spil i et tæt samarbejde med dine kolleger? Så er du måske vores nye kollega! Vi søger verdens bedste pædagog, der brænder for at understøtte og guide elever i deres læring og udvikling i både skole og SFO. Der er tale om en fast stilling på 32 timer/uge med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Tallerupskolen er en folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Tommerup Stationsby – kun 12 minutters togtur fra Odense. På skolen er der knap 400 elever og cirka 50 pædagogiske medarbejdere. Vi har gode fysiske rammer både inde og ude med rig mulighed for at planlægge en varieret dag i både skole og SFO. Vi har meget stor opbakning til vores SFO, hvor cirka 150 børn er tilmeldt. Som skolepædagog tilknyttes du en årgang i indskolingen, og din opgave er i samarbejde med teamet at understøtte og guide eleverne i deres læring og udvikling. Der arbejdes meget på tværs af årgangen, og der er gode muligheder for holddeling, hvor du som pædagog også skal byde ind med læringsaktiviteter. I SFO’en arbejder vi med udgangspunkt i læreplanstemaerne. Vi arbejder i værksteder, som børnene melder sig på, ligesom vi holder mange forskellige traditioner i hævd. Derudover har vi en række faste temaer, fx rekorder, vand, tivoli, rollespil. Det er vigtigt for os, at du har mod på at byde ind med at stå for værksteder. SFO-teamet, som består af pædagoger og pædagogmedhjælpere, afholder månedlige teammøder, hvor aktiviteter planlægges i henhold til årshjulet og læreplanstemaerne. Derudover er der henover året nogle længere udviklingsmøder, hvor der sættes fokus på relevante tematikker, som fx legens betydning for børns udvikling.
Stillingen er en fast stilling på 32 timer om ugen. Tiltrædelse er den 1. januar 2027. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før en evt. ansættelse kan finde sted.
Du kan finde yderligere oplysninger om vores skole på www.tallerupskolen.dk .
Ansøgningsfristen er søndag den 18. oktober 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 27. oktober 2026.
Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på telefon 64 74 71 55.
Vi glæder os til at høre fra dig!
AdresseLilleskovvej 3 5690 Assens Kommune Danmark
Joan Blak Clausen, Pædagogisk afdelingsleder