Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Herning Kommune søger en pædagog til Bocentret på Neurocenter Bytoften i Herning. Du bliver en del af et tværfagligt kollegafællesskab og arbejder med voksne med erhvervet eller medfødt hjerneskade for at skabe trygge og meningsfulde rammer.
Stillingen kan være fuldtid med skiftende dag- og aftenvagter og mulighed for fleksible arbejdstider. Du får fokus på relationer, struktur og livskvalitet for beboerne samt faglig sparring og udvikling i teamet.
I Bocentret på Neurocenter Bytoften i Herning opnormerer vi og søger derfor en pædagog, der har lyst til at blive en del af et stærkt tværfagligt fællesskab omkring voksne med erhvervet eller medfødt hjerneskade.
Hos os får du et arbejde med mening, hvor beboernes trivsel, livskvalitet og mulighed for at være aktive deltagere i eget liv er omdrejningspunktet. Vi støtter beboerne i deres hverdag og hjemmeliv med blandt andet personlig pleje, struktur, aktiviteter, fællesskab og relationer. Vores mål er at skabe trygge og meningsfulde rammer, hvor den enkelte beboer får de bedst mulige vilkår for et indholdsrigt liv.
Du bliver en del af en tværfaglig kollegagruppe med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker. Vi arbejder tæt sammen, bruger hinandens viden aktivt og lægger vægt på faglig sparring, udvikling og godt kollegaskab. Erfaring med målgruppen eller specialuddannelse er ikke et krav. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at arbejde med mennesker med hjerneskade, har mod på at lære nyt og ønsker at udvikle dig sammen med os.
Som pædagog bliver du en vigtig del af den neuropædagogiske indsats. Du arbejder relationsorienteret og anerkendende med afsæt i den enkelte beboers ressourcer, behov og livssituation. Din faglighed, din evne til at skabe relationer og din tilgang til struktur, forudsigelighed og fællesskab får stor betydning i hverdagen.
Stillingen kan være på op til 37 timer i gennemsnit og er med skiftende arbejdstider dag og aften. Du har i gennemsnit én aftenvagt om ugen og en 12-timers vagt kl. 7.00-19.00 cirka hver anden uge. Weekendarbejdet afhænger af timetal: Ved 34-37 timer arbejder du hver tredje weekend, og ved 33 timer eller derunder arbejder du hver fjerde weekend.
Bocentret er et permanent botilbud for voksne personer med erhvervet eller medfødt hjerneskade, der er kendetegnet ved betydelig og varig fysisk og/eller kognitiv funktionsnedsættelse. Beboerne har blandt andet behov for personlig pleje, koordinering af aktiviteter og støtte til at være en del af fællesskabet.
Læs mere på hjemmesiden
Vi afholder samtaler løbende. Grundet løbende ansættelse er ansøgningsfristen sat til den 29. november kl. 23.00.
For yderligere oplysninger henvises til afdelingsleder Linne Mønsted, telefon 51 28 63 21 eller mail koblm@herning.dk eller afdelingsleder Pernille Lund Munch, telefon 30 62 17 37 eller mail kobplm@herning.dk
I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL . Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Afdelingsleder Linne Mønsted
Tlf. 51 28 63 21