Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Holbæk Kommune søger en pædagog til Jobbasen – et beskyttet beskæftigelsestilbud under Voksne, Handicap og Psykiatri. Stillingen er 37 timer ugentligt og starter den 1. januar 2027. Du bliver en del af KommuneKram, hvor du støtter borgere med nedsat funktionsniveau gennem KRAP-baseret tilgang og deltager i daglige butiksopgaver.
Du arbejder tværfagligt med syv kolleger og omkring 40 borgere. Vi tilbyder selvstændighed, udviklingsdage og fokus på trivsel og faglig udvikling.
Holbæk Kommunes beskyttede beskæftigelsestilbud Jobbasen søger en pædagog på 37 timer ugentligt pr.1. januar 2027.
Jobbasen er en afdeling under kerneområdet Voksne, Handicap og Psykiatri i Holbæk Kommune, der tilbyder beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103.
Målgruppen består af borgere, hvis funktionsnedsættelse blandt andet kan skyldes udviklingshæmning, erhvervet hjerneskade, psykiatriske eller sociale udfordringer.
Du bliver en del af et tværfagligt medarbejderteam med 17 kolleger og kommer til at arbejde i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i fokus. Jobbasen består af flere afdelinger, som hver især tilbyder meningsfulde beskæftigelsesaktiviteter tilpasset den enkelte borgers ressourcer og behov.
Er du nysgerrig på vores arbejde, kan kan du se mere om Jobbasen her TV2 ØST
Vi arbejder ud fra et arbejdsmarkeds rettet perspektiv, hvor målet er at udvikle borgernes kompetencer og bringe dem så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt.
Vi arbejder ud fra værdierne:
Åbenhed, ordentlighed og høj faglighed
Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i Borgeren ved roret og metoden KRAP.
Du bliver tilknyttet KommuneKram, som er Jobbasens genbrugsbutik og beskæftigelsestilbud. Her samarbejder du med syv kolleger og omkring 40 borgere med nedsat funktionsniveau.
Din vigtigste opgave bliver at understøtte borgernes udvikling, trivsel og deltagelse i arbejdsfællesskabet. Samtidig indgår du aktivt i butikkens daglige drift, hvor effekter fra genbrugspladsen sorteres, klargøres og præsenteres til salg.
Stillingen vil som udgangspunkt være tilknyttet legetøjsafdelingen.
Du skal blandt andet:
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Arbejdstiden ligger primært mandag til fredag i tidsrummet kl. 07.45-16.30.
Da KommuneKram holder åbent den 1. lørdag i hver måned kl. 10.00-15.00, må der forventes lejlighedsvise lørdagsvagter.
Vi beder dig vedhæfte relevante uddannelsespapirer samt dokumentation for gennemførte kurser og efteruddannelse.
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.