Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Antvorskov Skole og SFO søger en uddannet pædagog, der brænder for fritidspædagogikken og vil være med til at udvikle SFO'en som et dynamisk rum i elevernes fritidsliv. Du tilknyttes en indskolingsklasse og følger børnene gennem skole og fritidsliv, mens du bidrager til leg, læring og relationer.
Stillingen kræver engagement i tværprofessionelt samarbejde med lærere og pædagoger, samt evnen til at balancere organiserede aktiviteter med børnenes egne initiativer.
Er du optaget af, hvad der skaber en SFO af høj kvalitet? Ser du fritidspædagogikken som et fagligt område i sig selv, hvor leg, relationer, deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber er afgørende? Og har du samtidig lyst til at bygge bro mellem børnenes skole- og fritidsliv?
Så er det måske dig, vi søger til vores indskoling og SFO på Antvorskov Skole.
Vi søger en uddannet pædagog, som først og fremmest brænder for arbejdet med børn i deres fritidsliv, og som har lyst til at bringe sin pædagogiske faglighed aktivt i spil.
Hos os skal SFO'en være meget mere end det sted, børnene er, når skoledagen slutter. Det skal være et sted, børnene har lyst til at være. Et sted med stærke fællesskaber, gode relationer, leg, fordybelse, kreativitet, bevægelse og mulighed for at følge egne interesser og være med til at præge sin fritid.
Derfor leder vi efter en pædagog, der har lyst til at være med til at udvikle vores SFO og være nysgerrig på spørgsmålet:
Antvorskov Skole er en 3-5-sporet folkeskole med ca. 950 elever fra 0.-9. klasse.
I vores SFO har vi omkring 300 børn fra 0.-3. årgang. På 0.-2. årgang arbejder vi i temateams, mens børnene på 3. årgang har deres egen base i en særskilt bygning, hvor vi arbejder med et tilbud som ligner mere klub, for at ruste børnene til klublivet.
Vi har desuden NEST-tilbud for normaltbegavede elever med autisme og en specialklasserække for normaltbegavede elever, der oplever udfordringer inden for blandt andet socialt samspil, kontakt, kommunikation og emotionel regulering.
Fælles for vores arbejde er ambitionen om at skabe trygge og deltagelsesmulige fællesskaber for alle børn.
Vores børnesyn tager blandt andet afsæt i:
På Antvorskov Skole og SFO arbejder vi ud fra NEST-principperne med tydelighed, struktur og forudsigelighed som en del af arbejdet med at skabe trygge lærings- og udviklingsmiljøer.
Samtidig arbejder vi i dette skoleår fokuseret med Louise Klinge, HAFU og restaurativ praksis, så børnene møder et fælles børnesyn og en genkendelig pædagogisk tilgang på tværs af skole og SFO, som du skal kunne se dig selv i.
Vi ønsker samtidig at udvikle vores fælles sprog for kvalitet i SFO'en. Derfor skal du have lyst til at undre dig sammen med dine kolleger, dele dine perspektiver og være med til at udvikle vores praksis.
Vi leder ikke efter en pædagog, der allerede har alle svarene.
Vi leder efter en pædagog, der er fagligt nysgerrig og har lyst til at finde de gode svar sammen med os.
Stillingen er på 33 timer om ugen.
En del af arbejdstiden ligger om eftermiddagen i SFO'en, og du skal være indstillet på at have en ugentlig lukkedag til kl. 17.00. Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi afholder samtaler løbende. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Der indhentes desuden straffeattest og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Hvis du er nysgerrig på stillingen, vores SFO eller den pædagogiske retning, vi er i gang med at udvikle, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at