Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Haderslev Kommune søger en pædagog til vuggestuen i Hulahoppen, der vil bidrage til trygge relationer og faglig udvikling gennem leg og fællesskaber.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest muligt. Arbejdet foregår i en integreret daginstitution med fokus på refleksion og fælles udvikling.
Vil du være med til at skabe de øjeblikke, børn husker?
I Hulahoppen søger vi en pædagog til vores vuggestue, som har lyst til at gøre en forskel gennem nærvær, faglighed, leg og stærke relationer.
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst sammen med voksne, der engagerer sig, følger børnenes spor og tør bruge sig selv. Derfor søger vi en pædagog, der kan inspirere børn gennem aktiv deltagelse i leg, fællesskaber og hverdagens mange små og store øjeblikke.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. december 2026, eller snarest muligt.
Hulahoppen er en selvejende integreret daginstitution i Vojens med plads til op til 136 børn fordelt på 8 stuer, heraf 4 vuggestuegrupper.
I Hulahoppen arbejder vi målrettet med at skabe læringsmiljøer, hvor børn oplever tryghed, deltagelsesmuligheder, fællesskab og udvikling.
Vi tror på, at god pædagogik både findes i leg, aktiviteter og i hverdagens rutiner. Måltider, garderobesituationer, putning og overgange er lige så betydningsfulde som de planlagte aktiviteter, fordi det ofte er her, relationer, selvstændighed og trivsel udvikles.
Vi arbejder i mindre teams omkring børnene og har et tæt samarbejde på tværs af huset. Samtidig er vi optagede af refleksion, feedback og fælles udvikling af vores pædagogiske praksis. Hos os møder du en arbejdsplads præget af faglig nysgerrighed, fælles ansvar, tillid, humor og arbejdsglæde.
Den 9. november 2026 kl. 16.30 afholdes åbent hus for interesserede ansøgere, hvor der vi være mulighed for at se vores hus og høre mere om vores praksis i hverdagen. Tilmelding nødvendig til institutionsleder på telefon 21 99 31 27.
Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at besætte stillingen, når den rette kandidat er fundet. Derfor opfordrer vi interesserede til at sende deres ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Tiltrædelse: 1. december 2026, eller snarest muligt
Ansættelsesforhold: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer