Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Boulevardens Børnehus i Randers søger en engageret pædagog til vores børnehave. Vi lægger vægt på faglighed, relationer og tryghed, og du vil være med til at skabe udviklende læringsmiljøer for hvert barn. Stillingen er i hele huset med mulighed for vuggestuearbejde, og vi prioriterer fast forberedelsestid og kompetenceudvikling i fællesskab. Vi tror på nærvær, åbenhed og tæt forældresamarbejde som fundament.
Leder: Rikke Simonsen. Ansøgningsfrist 18. oktober 2026.
Brænder du for pædagogik, relationer og for at gøre en særlig forskel for det enkelte barn? Drømmer du om en spændende arbejdsplads, hvor der er plads til faglighed, idéer og udvikling? Hvor du bliver taget alvorligt, har indflydelse på hverdagen og har en leder tæt på den pædagogiske praksis? Så er det måske dig, vi leder efter.
Boulevardens Børnehus er en lille, selvejende daginstitution i hjertet af Randers med én vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Den ledige stilling er i vores børnehave.
Hos os er vi tæt på hinanden. Vi kender hinanden, hjælper hinanden og tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi deler vores faglighed, er nysgerrige på vores praksis og løfter i fællesskab.
Du bliver som udgangspunkt ansat i hele huset, og det betyder, at arbejde i vuggestuen også kan forekomme.
Faglighed og udvikling
Vi prioriterer høj faglighed, fordi vi tror på, at det skaber de bedste rammer for børnene. Derfor har vi fokus på faglig sparring, refleksion og kompetenceudvikling.
Du får mulighed for at fordybe dig, dele dine perspektiver og være med til at udvikle den pædagogiske praksis. Vi har fast forberedelsestid og gode muligheder for kompetenceudvikling - både individuelt og som fællesskab.
I Boulevardens Børnehus kender vi hinanden, og vi står sammen - også når hverdagen bliver udfordrende.
Vi lægger vægt på nærvær, tryghed og gode relationer. Det gælder både i arbejdet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i vores medarbejderfællesskab.
Der skal være plads til grin, fordybelse og omsorg - samtidig med at vi holder fast i vores faglighed.
Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi bruger hinandens forskellige kompetencer og løfter i flok.
Hos os skal der være plads til at stille spørgsmål, dele idéer og udfordre hinanden på en konstruktiv måde. Vi lytter til hinandens perspektiver og tror på, at udvikling sker, når vi tør være nysgerrige sammen.
Som selvejende institution har vi korte beslutningsveje og en leder, der er tæt på den pædagogiske hverdag.
Her er der plads til dialog, medindflydelse og faglige perspektiver. Vi har tillid til vores medarbejdere og ønsker en arbejdsplads, hvor idéer kan blive til handling.
Vi har en engageret forældrebestyrelse, som er en central del af at være en selvejende institution. Da bestyrelsen er vores arbejdsgiver. Vi har også en aktiv forældregruppe, som vi samarbejder tæt med.
Vi ser forældrene som en vigtig del af det fælles arbejde omkring børnene og lægger vægt på en åben og tillidsfuld dialog.
Hvis du kan genkende dig selv i opslaget, og har lyst til at blive en del af Boulevardens Børnehus, vil vi meget gerne høre fra dig.
Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om stillingen eller hverdagen hos os.
rikke.simonsen@randers.dk
40 16 41 82
Vi glæder os til at høre fra dig!
18. oktober 2026
Samtaler forventes afholdt: 26. oktober 2026
Rådmands Boulevard 44
8900 Randers C
Danmark