Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Odense Kommune søger en pædagog til Børnehuset Børneborgen, beliggende i Institution Munkebjerg, for ældste børn i gruppen. Stillingen er på 37 timer og tiltrædelse planlagt til den 1.1.2027 eller snarest derefter. Gruppen vil have fokus på udvikling af læringsmiljøer og involvering af særlige aktiviteter.
Du vil indgå i et engageret team af 2 pædagoger og 1 medhjælper og arbejde med årshjul, evaluering og understøttelse af børns trivsel og udvikling i hverdagen.
Institution Munkebjerg - Børneborgen søger pædagog til de ældste børn i børnehaven - 37 timer med ansættelse d. 1.1.2027 eller snarest derefter.
_____________________________________
Kom frisk!
Børnehuset Børneborgen søger en pædagog eller snarlig pædagog til Børnehavegruppen Gøglerne med tiltrædelse d. 1.1.2027 eller snarest derefter, det endelige timetal kan aftales til samtalen.
Børneborgen er en del af Institution Munkebjerg, som ud over Børneborgen også består af børnehusene Vandtårnet – Albanigade – Chr. Sonnesvej – Strikkegården – Dronningens Asyl og Globehuset.
Børneborgen har til huse i et nedlagt Kloster (Skt. Hedvig Stiftelsens børnehjem) med en dertil hørende spændende have. Huset er i 4 plan, ud over grupperum med fantasifulde legescenarier som f.eks. Ridderborg, Aladins Hule og Undervandsverdenen rummer huset også mange andre disponible rum som Motorikrum, Male-værksted, Kongesal, Multirum, Borggård m.m.
I vores store skønne have – legeplads findes mange forskellige tilbud som flere gyngeområder, balancebane, nyetableret cykelbane, kæmpe sandkasse både i forhave og baghave, bålplads m.m.
Vi har et eventyrligt hus – som vi gerne deler med dig!
Børneborgen har en normering på 54+ børnehavebørn og 51 vuggestuebørn. Vi er 30 ansatte.
På Gøglerne, som er beliggende på 2.sal, er vi 2 pædagoger og 1 medhjælper til pt 20 skønne børn i alderen 5 - 5,5 år. Denne gruppe starter ForårsSFO 1.3. 27. Herefter rykker de ældste børn fra Ridderne og Væbnerne op til os.
Vi arbejder ud fra årshjul i forhold til planlægning, pædagogiske aktiviteter med evaluering af pædagogisk praksis og de pædagogiske mål jævnfør Pædagogisk læreplan. Aktuelt arbejder vi med udvikling og implementering af Hverdagsevaluering. Vi vægter et godt og åbent samarbejde på tværs i huset.
Vi prioriterer barnets ret til leg og egne valg både i små fællesskaber og i det store fællesskab.
Børneborgen kan derudover byde på mange nysgerrige og dejlige børn med dertil hørende engagerede forældre. Samt ikke at forglemme dine kommende engagerede humørfyldte kolleger, som har følgende forventninger til dig:
Vi lægger stor vægt på åbenhed i arbejdet og varme i samværet. Vi ser frem til at møde dig – så giv lyd! Du er meget velkommen til at besøge os efter aftale. Kontakt da daglig leder Anette Drud Jepsen på mail andj@odense.dk eller telefon 51777537.
På www.odense.dk - Institution Munkebjerg – Børnehuset Børneborgen kan du læse yderligere om vores skønne hus.
Ansøgningsfristen er d. 27.11. 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.