Uma candidatura completa num minuto
Currículo e carta de apresentação personalizados, prontos a enviar.
Opholdssteder.dk ApS i Varde søger en pædagog til et fuldtids 1:1-projekt i et intensivt og målrettet behandlingsforløb, hvor relation, struktur og høj faglighed er afgørende.
Til dig, der vil være den stabile voksne for unge og borgere med komplekse sociale og psykiske vanskeligheder, og som trives med tæt 1:1-arbejde og tværfagligt samarbejde.
Opholdssteder.dk ApS
Vil du være den stabile voksne, der gør en reel forskel i et ungt menneskes liv?
Alpha søger en pædagog til et fuldtids 1:1-projekt i et intensivt og målrettet behandlingsforløb, hvor relation, struktur og høj faglighed er afgørende.
Alpha Nørre Nebel er et specialiseret socialpædagogisk tilbud for unge og voksne i alderen 10–35 år. Vi tilbyder helhedsorienterede 1:1-forløb for borgere med komplekse psykiske og sociale problemstillinger. Målgruppen omfatter blandt andet tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt, ADHD og angst, misbrug, kriminalitetstruede samt nedsatte sociale og kognitive færdigheder.
Miljøet er lille, skærmet og struktureret, og vores borgere profiterer af forudsigelighed, tydelig rammesætning og trygge relationer. Vi arbejder blandt andet med empowerment, strukturpædagogik, social færdighedstræning og HAP.
Strukturpædagogikken er central i arbejdet. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde inden for den fælles struktur og samtidig tilpasse din støtte til den unges aktuelle behov. Du skal kunne bevare roen i pressede situationer, kommunikere kort og tydeligt, sætte respektfulde grænser og samarbejde tæt med dine kolleger om en fælles pædagogisk tilgang.
arbejder tæt og kontinuerligt med én borger i et intensivt og struktureret forløb
skaber forudsigelighed, tydelige rammer og tryghed i hverdagen
arbejder relations- og behandlingsunderstøttende
bidrager aktivt til opbygningen af en nyoprettet afdeling og dens faglige kultur
indgår i tværfagligt samarbejde med psykologer, ledelse og visitation
dokumenterer systematisk og arbejder målrettet med handleplaner
indgår i døgnvagter
er uddannet pædagog
kan arbejde selvstændigt og bevare overblik i komplekse situationer
er rolig, struktureret og relationsstærk
har erfaring med (eller stærk motivation for) arbejdet med borgere med komplekse sociale og psykiske vanskeligheder
trives i tæt 1:1-arbejde med høj grad af fagligt ansvar
en fuldtidsstilling
et fagligt krævende og meningsfuldt arbejde
en organisation med høj faglighed og stærkt teamsamarbejde
mulighed for at gøre en forskel for mennesker i udsatte livssituationer
Vi indkalder løbende til samtaler og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Alpha vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.