Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Middelfart Kommune søger en uddannet pædagog til Solsikken i Middelfart. Du bliver en del af vores nye rammer, hvor leg, natur og nærvær er en fast del af hverdagen, og hvor du får reel indflydelse på daglige rutiner, pædagogik og fællesskabet.
Vi tilbyder en tryg arbejdsplads, stærkt kollegialt fællesskab, mulighed for faglig og personlig udvikling samt nærværende ledelse og forældresamarbejde.
Vil du være pædagog dér, hvor nye rammer, stærke relationer og legende udvikling mødes?
Passioneret pædagog søges til børnehaven i Børnehuset Solsikken i Middelfart.
Drømmer du om at være en del af noget nyt – med fodfæste på et stabilt og samtidig foranderligt fundament?
Vil du bruge din faglighed i et børnehus, hvor fællesskab, natur, bevægelse og nærvær er en del af hverdagen?
Så har du nu mulighed for at blive pædagog i Solsikken, som pr. 1. marts 2026 flyttede ind i helt nye, gennemtænkte rammer, som vækster hastigt i både børne- og medarbejdertal.
Solsikken er et trygt, velfungerende dagtilbud med en stærk kultur og et engageret personale. Nu udvider vi og søger en pædagog til børnehaven, der har lyst til at være med i en spændende udviklingsproces, hvor du får reel indflydelse på hverdagen, pædagogikken og fællesskabet.
Vi søger en pædagog, der er en børnemagnet – en voksen med ro, nærvær og ægthed, som børn instinktivt drages imod. En pædagog, der med sin personlighed, faglighed og generøsitet skaber relationer, hvor børn føler sig set, mødt og inviteret ind i fællesskabet.
I Solsikken tager vi udgangspunkt i børnenes perspektiver og følger deres spor. Vi tror på, at alle børn gør deres bedste, og vi tilrettelægger vores pædagogik med blik for ressourcer, intentioner og fællesskaber.
Natur, udeliv og bevægelse fylder meget i vores hverdag. Vi udforsker verden sammen med børnene og skaber rammerne for, at vores nysgerrighed sammen kan udfolde sig.
Vores nye rammer er skabt med fokus på trivsel, udvikling og inspiration. Her er plads til leg, fordybelse, bevægelse og fællesskab – og til at være den, man er.
Solsikken er en del af et fælles dagtilbud sammen med Naturhaven. Selvom vi er fordelt på to matrikler, står vi sammen om et fælles fagligt fundament og visionen: Fra Middelfartbarn til Verdensborger.
Samtaler afholdes tirsdag den 17. november 2026 fra kl 12.00.
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: Snarest muligt eller senest pr. 1. januar 2026
Lønindplacering sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv., vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring. Stillingens løninterval som pædagog vil være fra 33.274,23 og op til 39.458,24 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer. Løninterval er månedsløn ekskl. pension.
Der indhentes børne- og straffeattest.
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk