Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Børnehuset Carl Nielsen søger en pædagog til vores vuggestue på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2026. Vi lægger vægt på trygge relationer, nærvær og respekt i mødet med hvert barn, samt tæt samarbejde med forældrene.
Stillingen indebærer at være en del af et fællesskab, der prioriterer fagligheden og forældresamarbejdet, og hvor læring sker gennem leg, struktur og tilpasset støtte til børnenes udvikling.
Brænder du for arbejdet med de mindste børn? Har du en stærk pædagogisk faglighed, et varmt børnesyn og lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi hele tiden arbejder på at blive dygtigere sammen?
Så er det måske dig, vi leder efter.
I Børnehuset Carl Nielsen handler det først og fremmest om børnene. Om at skabe en hverdag, hvor alle børn oplever sig trygge, set, hørt og som en betydningsfuld del af fællesskabet.
Vi tror på, at god pædagogik begynder med gode relationer. At børn gør det bedste, de kan, med de forudsætninger, de har. Og at det er vores ansvar som professionelle at skabe rammerne for, at alle børn kan trives, udvikle sig og lykkes.
Vi leder efter en pædagog, der møder børnene med nærvær, nysgerrighed og omsorg, og som ved, hvor stor betydning de første år af et barns liv har.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Vi søger ikke en pædagog, der kan det hele. Vi søger en pædagog, der vil noget med sin faglighed, som tør være nysgerrig, og som har lyst til at gøre en reel forskel for børnene.
Børnehuset Carl Nielsen er et integreret børnehus med 16 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Vi er en del af Børneområde Vest i Faaborg-Midtfyn Kommune, som også omfatter Myretuen og Symfonien.
Hos os bliver du en del af en personalegruppe, hvor vi ønsker at hjælpe hinanden, dele vores viden og tage fælles ansvar for børnenes trivsel, udvikling og læring.
Vi arbejder for en kultur, hvor der er plads til forskellighed, gode grin og stærke relationer, men også til faglige drøftelser, konstruktiv feedback og refleksion.
Vi tror på, at den bedste pædagogik skabes, når vi tør være nysgerrige på vores egen praksis og sammen finder de løsninger, der gør den største forskel for børnene.
Vi tilbyder dig:
Vi ved, at høj pædagogisk kvalitet ikke kommer af sig selv. Den skabes af medarbejdere, der brænder for deres arbejde, tager ansvar og har lyst til at gøre hinanden bedre.
Derfor ønsker vi også at være en arbejdsplads, hvor du både kan bidrage med din faglighed og udvikle dig som pædagog.
Måske er du nyuddannet med masser af faglig nysgerrighed og lyst til at bringe din viden i spil. Måske har du flere års erfaring og søger en arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel og fortsat udvikle dig.
For os er det vigtigste ikke, hvor mange år du har været pædagog, men hvad du bringer ind i mødet med børnene, dine kolleger og den fælles opgave.
Vi vil gerne høre, hvad du brænder for pædagogisk, hvad du er særligt dygtig til, og hvordan du vil bidrage til at skabe den bedste hverdag for børnene i vores vuggestue.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL samt principperne for lokal løndannelse.
Ved 37 timer ugentligt udgør den overenskomstmæssige månedsløn ca. 33.350–38.100 kr. før skat og eksklusive pension. Hertil kommer FMK-tillæg efter gældende lokal aftale, pension og eventuelt fritvalgsbidrag.
Den konkrete løn fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring, kompetencer og stillingens ansvar.
Der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.
tirsdag d. 27. oktober kl.12:00.
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om Børnehuset Carl Nielsen, er du meget velkommen til at kontakte:
Telefon: 72 53 40 18 Mail: ahoee@fmk.dk
AdresseLumbyvej 64 C 5792 faaborg- midtfyn Danmark