Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Forsvaret søger en oversergent til at lede kommunikationssektionen ombord på ESBERN SNARE. Stillingen indebærer daglig drift, udvikling af personale og ansvar for kryptomateriel i en internationalt udsendt enhed.
Du vil have ledelsesansvar i en ung sektion og arbejde tæt sammen med kolleger i operationsdivisionen, med fokus på sikkerhed, professionalisme og personudvikling.
Har du lyst til at arbejde ved en af Søværnets største kampenheder? Vil du gerne gøre en forskel internationalt? Så er det dig vi søger som vores nye radiostationsleder i kommunikationssektionen.
Fregatten ESBERN SNARE indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. opstiller enheder til internationale maritime operationer. Division 22 har de seneste år været indsat i alsidige internationale og nationale operationer i Østersøen, Nordatlanten, og Guineabugten.
ESBERN SNARE har igennem de seneste år været udsendt i anti-piraterimissionen OPERATION MERIDIAN, hvor styrkebidraget bl.a. bestod af organisk helikopter og specialstyrkebidrag og senest OPERATION BRILLIANT SHIELD sammen med internationale partnere.
Som en af Søværnets kampenheder har vi stort fokus på de militære kernekompetencer og fokuserer meget på vores erfaringer fra Danish Operational Sea Training (DOST) ved Royal Navy’s Fleet Operational Sea Training (FOST), som vi gennemførte i slutningen af 2025.
Kommunikationssektion er en ung sektion med et stort engagement og virkelyst. Alle er opgaveorienterede og der lægges vægt på den personlige udvikling af hver enkelt medarbejder.
Gennem en fælles indsats kan vi løse alle opgaver.
Vi stiller store krav til os selv, når det kommer til energi, ansvarsfølelse, egen læring og godt humør. Ligeledes lægges vægt på de traditioner og dyder, der er - og har været - i den Danske Flåde i århundrede. Vi er stolte af vores skib, og vi er stolte af vores sektion.
Vi har en stærk kultur ombord, der har rod i såvel søværnets traditioner, samt en høj faglig stolthed. Vi sætter en ære i at tage ansvar for vores fælles projekt og løse de opgaver, som vi pålægges, så godt og omhyggeligt som det overhovedet er muligt. Vi gør os umage.
Du er leder af kommunikationssektionen og vil derfor være en del af operationsdivisionen. Du vil være ansvarlig for den daglige drift af sektionen som består af syv medarbejdere. Du er ansvarlig for at vedligeholde og udvikle personellets faglige kompetencer, og du er enhedens kryptokustode.
Vi tilbyder en stilling hvor ledelse, ansvar og samarbejde spiller en vigtig rolle og hvor to dage sjældent er ens.
Stillingen vil give dig mulighed for både personlig- og faglig udvikling, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og funktion.
Du er uddannet inden for tjenestegrenen kommunikation.
Du har gode lederegenskaber, hvor du igennem samarbejde og dialog, superviserer og motiverer dine medarbejdere til at forstå vigtigheden i sektionens kommunikationsopgaver.
Du er nysgerrig på at lære nyt og god til at skabe nye relationer
Du er robust, struktureret og omstillingsparat, da prioriterede opgaver kan ændre din planlagte arbejdsdag.
Du er selvstændig og struktureret, således at du i pressede situationer kan bevare overblikket.
Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/ )
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Fast tjenestested vil være Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KL Mike Skovbjerg Vad, operationsofficer på, Fregatten ESBERN SNARE, mail: 2E-ESSN-OPO@mil.dk eller på telefon +45 22 19 80 41.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Simon Møller ved Personelkommandoen på mail PKOM-SMM@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2026.
Samtaler UGE 43, 2026.
Ansættelsesdato 1. december 2026 eller efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære og diplomatiske opgaver over tilstedeværelse, afskrækkelse, til indsættelse i krigsmæssige operationer.