Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Psykiatrien, Brandevej søger overlæge til området for psykoser med medledelsesansvar for de faglige opgaver i OPUS og Ambulatorium for Psykoser. Stillingen indebærer tæt samarbejde med behandlergruppen, ambulatorielederen og ledende overlæge om daglig drift, koordinering og arbejdsmiljø.
Vi forventer en speciallæge i psykiatri, stærke kommunikationsevner og evne til at motivere teamet. Deltagelse i udviklings-, forskningstiltag og supervision er en naturlig del af rollen.
I området for psykoser arbejder vi specialiseret med udredning og behandling af patienter med primært psykoselidelser. Området omfatter to ambulatorier, dels OPUS med regionalt 2-årigt behandlingstilbud til unge voksne med nydiagnosticeret psykoselidelse, dels Ambulatorium for Psykoser, hvor vi arbejder efter FACT-modellen med individuelt tilpasset tilbud til patienter med psykoselidelser og derudover to sengeafsnit S1 og S2 med samlet 36 pladser.
De ledige stillinger er tilknyttet området for psykoser primært med funktion enten i OPUS eller i Ambulatorium for Psykoser, hvor du som overlæge vil have en særlig vigtig opgave i form af medledelsesansvar for de faglige opgaver, ambulatoriet løfter. Denne opgave løfter du i tæt samarbejde med behandlergruppen samt ambulatorielederen og den ledende overlæge i ambulatoriet, hvor I sammen har fokus på koordinering af daglig drift, samarbejde og arbejdsmiljø. Du vil desuden få et tæt samarbejde med kollegaerne internt i området.
Du vil naturligt indgå i den faglige udvikling omkring psykoselidelser sammen med det øvrige personale, herunder speciallæger, ledende overlæge, specialpsykologer og senior forskere, og vi forventer, at du i passende omfang deltager i de udviklings- og forskningstiltag området har. Endelig vil du have supervisions- og undervisningsopgaver i forhold til egen faggruppe, øvrigt personale og medicinstuderende. Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg har et særligt fokus på udvikling af uddannelsesmæssige opgaver i forhold til medicinstuderende. Uddannelse af studerende er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
Vi forventer, at du er speciallæge i psykiatri, har en stærk faglig profil og at du ønsker at arbejde i en spændende stilling med både kliniske- og udviklingsmæssige aktiviteter samt evt. forskning. Du trives i et tværfagligt arbejdsfelt med mange kollegaer og samarbejdspartnere, har gode kommunikative evner og formår at strukturere din hverdag i forbindelse med de udviklingsmæssige aktiviteter – og så er du naturligvis en aktiv medspiller i en foranderlig hverdag.
Overlægen bedømmes i henhold til Region Nordjyllands vejledning til bedømmelse ved ansættelse af overlæger.
Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg er en stor psykiatrisk afdeling med mange kollegaer, og vi inviterer dig ind i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor der er stort fokus på arbejdsmiljøet.
Vi arbejder efter regionens i-TOP værdier, og vægter det meget højt, at vi i vores arbejde har fokus på at se og møde patienterne dér, hvor de er, ved at sætte deres behov først og at gøre det, der virker for patienten. I Patientens Team arbejder vi på at sikre det tværsektorielle samarbejde i de sammenhængende patientforløb sammen med patienten og pårørende.
Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling med vagtforpligtigelse.
Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg omfatter fem områder med åbne- og intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Afdelingens sengeafsnit er samlet i Hospitalsbyen, mens alle ambulatorierne samles i et Ambulatoriehus på Brandevej i løbet af foråret 2027.
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ambulatorieleder Tahmeenah Rahi F-ACT, t.rahi@rn.dk, ambulatorieleder Ditte Lammers i OPUS, dhl@rn.dk, ledende overlæge Erik Høyer, erho@rn.dk eller cheflæge Peter Uggerby, peug@rn.dk.
Du kan læse mere om Psykiatrien og afdelingen på hjemmesiden Aalborg Universitetshospital.
Start: 1. januar 2027 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: mandag d. 16. november 2026
Samtaler afholdes i uge 48
Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte samt straffe- og børneattest.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.