Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Aalborg Universitetshospital søger en overlæge til Anæstesi og Intensiv, der dækker neuro- og ortopædkirurgiske patienter samt radiologisk neurointervention og traume. Afdelingen består af omkring 70 speciallæger og 24 læger under hoveduddannelse og har fire intensive afdelinger.
Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde, faglig udvikling, forskning og uddannelse. Ansatte forventes at deltage aktivt i den faglige udvikling og påtage sig ansvarsområder i forhold til organisering og undervisning.
Anæstesi og Intensiv udgør en samlet afdeling, der dækker alle aspekter af anæstesi og intensiv medicin, præhospital akutlægebil og smertebehandling på matriklerne i Aalborg, Hobro og Farsø. Afdelingen består af omkring 70 speciallæger samt 24 læger under hoveduddannelse i anæstesiologi. Med 4 intensive afdelinger, 27 senge og 2400 årlige indlæggelser samt ca. 40.000 anæstesier årligt, er Anæstesi og Intensiv en central del af Aalborg Universitetshospital. Den lægelige ledelse varetages af 1 cheflæge og 6 ledende overlæger med ansvar for forskellige fag- og funktionsområder. Der er fokus på tydelig retningsgivende ledelse med gennemsigtighed, inddragelse, engagement, samspil og dialog. Vi brænder for de fælles løsninger, og succes er, når vi lykkes sammen. Afdelingen har desuden et stærkt fokus på faglig udvikling, forskning og uddannelse. Der er tilknyttet et klinisk professorat ved lærestolen i anæstesiologi og 3 kliniske lektorater. Forskningsenheden for Anæstesi og Intensiv, ledet af professoren, leverer banebrydende klinisk forskning på internationalt niveau, og der er tilknyttet 4 speciallæger i deltids postdoc-stillinger. Anæstesi og Intensiv har desuden undervisnings- og uddannelsesforpligtelser, der omfatter læger under hoveduddannelse, lægestuderende og andre faggrupper. Indsatsen i relation til hoveduddannelsen koordineres af 2 uddannelsesansvarlige overlæger. Anæstesi og Intensiv bidrager tillige ind i Den Præhospitale Virksomhed til driften af akutlægebilerne i Region Nordjylland.
Anæstesien varetager klinisk anæstesi til alle former for neurokirurgi, ortopædkirurgi, kæbe-og ørenæsehals kirurgi. Kirurgien omfatter højt specialiserede indgreb hos samtlige specialer og Neurointerventionen. Traumemodtagelsen modtager patienter fra hele regionen, med mulighed for assistance af alle specialer. Der varetages intensiv medicinsk terapi på specialiseret neuro- og traumeintensivt afsnit. Afsnittet anvender højt specialiseret neuromonitoreringsudstyr og har tæt samarbejde med det neurokirurgiske afsnit. Herudover varetages intensivbehandling af de øvrige specialer, med fokus på neuro/orto/ØNH- patienter. Afsnittet er en del af en samlet intensivflade, med i alt 4 afsnit. Afdelingen passer satellitfunktioner i radiologisk regi med anæstesiologisk assistance til MR- og CT-scanninger, samt neuroradiologisk intervention.
Vi søger en speciallæge med generelle kompetencer indenfor det anæstesiologiske speciale og gerne med specifikke kompetencer/interesser inden for anæstesi til ortopæd-, ØNH- og/eller neurokirurgi. Det er ikke et krav med erfaring fra alle specialer. Der tilbydes oplæring i alle specialer, samt radiologisk neurointervention, traumemodtagelse og neurointensiv behandling. Vi har netop gennemført en større udflytning til Hospitalsbyen med nye rammer og opgaver. Vi søger derfor en medarbejder, der har samarbejde og udvikling i fokus, og lyst til at være med til at udvikle afdelingen fremad i dens nye struktur. Det forventes at ansøgeren deltager aktivt i den faglige udvikling, det tværprofessionelle samarbejde, samt understøtter forskning og uddannelse inden for specialet og fagområdet. I forbindelse med ansættelse vil det være relevant, at du påtager dig et eller flere faglige eller organisatoriske ansvarsområder.
Der tilstræbes størst mulig medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver.
I afdelingen følges et 14-ugers rulleskema, baseret på ønskeplan, hvor dagtjeneste på hverdage indeholder arbejdsopgaver indenfor klinisk anæstesi og intensivterapi.
Vagt afvikles som aften-nattevagt på tjenestestedet. Vagtarbejdet kan omfatte dagtjeneste i weekender. Hertil kommer funktion som bagvagt for læger i hoveduddannelse, med arbejdsopgaver indenfor anæstesi og intensivterapi. Vagthyppighed afhænger af afsnittene.
Der tilstræbes i øvrigt størst mulig medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse og arbejdsopgaver.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Cheflæge Sisse Anette Thomassen, tlf. 50 96 80 76 eller e-mail siat@rn.dk eller
Ledende overlæge Christian Sigvald Langfrits, tlf. 61 89 00 31, c.langfrits@rn.dk