Overlæge

Regionshospitalet Goedstrup

Herning Kommune

Remote

DKK 950,000 - 1,350,000

Full time

8 days ago

A complete application in a minute

Tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Job summary

Regionshospitalet Gødstrup søger en overlæge i obstetrik med føtalmedicinsk kompetence til Kvindesygdomme og Fødsler. Du bliver en del af en stærk afdeling med otte speciallæger og tværfaglige teams af jordemødre og sonografer.

Stillingen åbner mulighed for at bidrage til udviklingen af føtalmedicin og forskning samt undervisning og uddannelse af lægestuderende fra 2029. En klinisk lektorat kan være relevant.

Qualifications

  • Er speciallæge i gynækologi og obstetrik og har kvalifikationer svarende til en overlægestilling.
  • Har solid erfaring med føtalmedicin og prænatal diagnostik.
  • Har lyst til at videreudvikle sine føtalmedicinske kompetencer.
  • Arbejder evidensbaseret og har fokus på høj kvalitet og patientsikkerhed.
  • Er fagligt engageret, initiativrig og nysgerrig på nye muligheder.
  • Trives i et tværfagligt miljø og bidrager aktivt til et godt samarbejde.
  • Har lyst til at bidrage til undervisning, supervision og faglig udvikling.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med forskning, kvalitetsudvikling eller undervisning, men det er ikke et krav.

Responsibilities

  • Varetager en overlægestilling med fokus på obstetrik og føtalmedicin.
  • Bidrager til udvikling af patientforløb og kvalitetsprojekter.
  • Samarbejder tæt med føtalmedicinske afdelinger og Aarhus Universitetshospital.
  • Deltager i undervisning, supervision og forskning på afdelingen.

Job description

Overlæge i obstetrik med føtalmedicinsk kompetence – Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup

Brænder du for obstetrik og føtalmedicin, og har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor kvalitet, udvikling og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd?

Vi søger en engageret overlæge med solid obstetrisk erfaring og med kompetencer i og/eller interesse for føtalmedicin til Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Gødstrup.

Hos os bliver du en del af en afdeling med høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og gode muligheder for både faglig fordybelse og udvikling.

Vi tror på, at de bedste patientforløb skabes i fællesskab, og vi lægger stor vægt på et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt, engagement og plads til både faglige ambitioner og godt kollegaskab.

Har du lyst til at gøre en forskel for gravide, fødende og deres familier – og samtidig være med til at udvikle fremtidens obstetriske og føtalmedicinske behandling? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Om stillingen
Du bliver en del af vores obstetriske team, som består af otte speciallæger og et engageret tværfagligt team af jordemødre, sygeplejersker, sonografer og øvrige samarbejdspartnere.

Vi varetager en bred vifte af obstetriske opgaver, herunder komplicerede graviditets- og fødselsforløb, prænatal diagnostik og føtalmedicinske undersøgelser.

Vi søger en overlæge, der har lyst til at bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af vores obstetriske og føtalmedicinske tilbud.

Afhængigt af dine kompetencer og interesser vil der være mulighed for at kombinere det kliniske obstetriske arbejde med en særlig funktion inden for føtalmedicin, så du får mulighed for at videreudvikle dine kompetencer og være med til at styrke det føtalmedicinske område i Gødstrup.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger og sonografer samt vores samarbejdspartnere på Aarhus Universitetshospital, hvor vi har etableret formaliseret faglig sparring med den føtalmedicinske afdeling.

Vi ønsker en kollega, som har lyst til at tage medansvar for udviklingen af vores patientforløb, bidrage til et stærkt fagligt miljø og være med til at sikre, at vi også fremadrettet tilbyder behandling af høj kvalitet.

  • En spændende overlægestilling med mulighed for faglig fordybelse og udvikling inden for obstetrik og føtalmedicin.
  • Et tæt samarbejde mellem obstetrikere, føtalmedicinere, sonografer, jordemødre og øvrige faggrupper.
  • Et etableret og formaliseret samarbejde med føtalmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
  • Mulighed for at præge den faglige udvikling og videreudviklingen af vores obstetriske og føtalmedicinske tilbud.
  • En arbejdsplads med fokus på høj faglig kvalitet, evidensbaseret behandling og sammenhængende patientforløb.
  • Mulighed for at deltage i forskning, undervisning og kvalitetsudvikling, herunder undervisning af lægestuderende på den kommende kandidatuddannelse, som starter i 2029. Der kan eventuelt tilbydes klinisk lektorat til kvalificerede ansøgere.
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet med respekt for både afdelingens opgaver og den enkeltes ønsker.
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø med plads til humor, engagement og kollegial sparring.

Faglig og organisatorisk profil
Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Gødstrup er en stor og alsidig afdeling med både gynækologiske og obstetriske funktioner.

Afdelingen ledes af cheflæge og chefjordemoder og er kendetegnet ved et stærkt fokus på faglig kvalitet, udvikling og tværfagligt samarbejde.

Vores lægestab arbejder i faglige teams inden for akut og elektiv obstetrik, føtalmedicin, familieambulatorium, urogynækologi og almen gynækologi.

Vi har et tæt samarbejde på tværs af specialer og faggrupper og arbejder systematisk med kvalitet, patientsikkerhed og forbedring af vores patientforløb.

Obstetrik og føtalmedicin
Afdelingen varetager årligt cirka 3.100 fødsler og har en omfattende ambulant obstetrisk aktivitet med ca. 20.000 ambulante obstetriske besøg /år.

Vi har fødsler ned til gestationsalder 28+0 og et godt samarbejde med Afd. for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte.

I vores føtalmedicinske funktion arbejder sonografer og føtalmedicinere tæt sammen om prænatal diagnostik, ultralydsundersøgelser og opfølgning på graviditeter med mistanke om føtale komplikationer.

Vi har et etableret samarbejde med føtalmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, som sikrer mulighed for faglig sparring og samarbejde om komplekse forløb.

Vi arbejder systematisk med kvalitetsforbedring, hvilket blandt andet har dannet baggrund for, at vi over de sidste mange år er blevet kåret til Danmarks bedste obstetriske afdeling.

For os er faglighed, tryghed, fleksibilitet og det gode samarbejde helt centrale værdier.

Gynækologi
Afdelingen varetager udredning og behandling af benigne gynækologiske sygdomme, herunder robotassisteret kirurgi, urogynækologi, gynækologisk endokrinologi og almen gynækologisk kirurgi.

Vi har en stor ambulant aktivitet med cirka 15.000 gynækologiske besøg årligt.

Forskning, uddannelse og udvikling
Kvindesygdomme og Fødsler har en universitetsklinik indenfor gynækologisk HPV-relateret sygdom og har et aktivt forsknings- og udviklingsmiljø.

Forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling er en naturlig del af vores arbejde og en vigtig forudsætning for at kunne tilbyde patientbehandling af højeste kvalitet.

Vores universitetsklinik understøtter medarbejdere med forskningsinteresse, og vi ønsker at skabe gode muligheder for at kombinere klinisk arbejde med forskning og faglig udvikling.

På Regionshospitalet Gødstrup er forskning og uddannelse et strategisk indsatsområde, og hospitalets forskningsmiljø understøttes blandt andet af NIDO | danmark.

Vi ser gerne, at du har interesse for forskning og kvalitetsudvikling og har lyst til at bidrage til udviklingen af vores obstetriske og føtalmedicinske område.

Fra 2029 vil Regionshospitalet Gødstrup desuden indgå i den kliniske uddannelse af lægestuderende på den nye kandidatuddannelse. Det giver yderligere muligheder for at engagere sig i undervisning og uddannelse af fremtidens læger.

Vi søger en kollega, der

  • Er speciallæge i gynækologi og obstetrik og har kvalifikationer svarende til en overlægestilling.
  • Har solid erfaring med føtalmedicin og prænatal diagnostik. [AL2]
  • Har lyst til at videreudvikle sine føtalmedicinske kompetencer
  • Arbejder evidensbaseret og har fokus på høj kvalitet og patientsikkerhed.
  • Er fagligt engageret, initiativrig og nysgerrig på nye muligheder.
  • Trives i et tværfagligt miljø og bidrager aktivt til et godt samarbejde.
  • Har lyst til at bidrage til undervisning, supervision og faglig udvikling.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med forskning, kvalitetsudvikling eller undervisning, men det er ikke et krav.

Vi lægger vægt på både dine faglige kompetencer og dine personlige egenskaber. For os er det vigtigt at finde en kollega, der har lyst til at være en del af fællesskabet og bidrage til den fortsatte udvikling af vores afdeling.

Lægelige kvalifikationer
Ansøgere til stillingen som overlæge bedes i ansøgningen forholde sig til speciallægens syv roller, jf. Region Midtjyllands retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens dokumenterede kompetencer inden for de syv kompetenceområder.

Praktiske oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med tiltrædelse 01.01.2027 eller efter nærmere aftale.

Du vil indgå i afdelingens tilstedeværelsesvagt i henhold til gældende vagtstruktur.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at høre mere om vores afdeling, er du meget velkommen til at kontakte:

Ledende overlæge Jane Boris
Telefon: 42 70 07 20

Cheflæge Maria Cathrine C V Schmidt
Telefon: 27207238

Du er også meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg og møde dine kommende kollegaer.

Ansøgningsfrist: 05.11.2026
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Speciallæge i obstetrik til føtalmedicin og familieambulatorie/sårbare familier – Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup
Speciallæge i obstetrik til føtalmedicin og familieambulatorie/sårbare familier – Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup

Region Midtjylland • Herning

On-site
DKK 1,300,000 - 1,800,000
Forskning og udvikling
Undervisning
Tværfagligt teamwork
Afdelingslæge
Afdelingslæge

Regionshospitalet Goedstrup • Herning Kommune

Remote
DKK 1,100,000 - 1,600,000
Speciallæge i gynækologi - Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup
Speciallæge i gynækologi - Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup • Herning

On-site
DKK 1,200,000 - 1,500,000
Faglig fordybelse
Kolleger i team
Udvikling af urogynækologi
+4
Speciallæge i gynækologi - Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup
Speciallæge i gynækologi - Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Goedstrup • Herning Kommune

Remote
DKK 1,200,000 - 1,600,000
Regionshospitalet Gødstrup – Chefjordemoder, Kvindesygdomme og Fødsler
Regionshospitalet Gødstrup – Chefjordemoder, Kvindesygdomme og Fødsler

Regionshospitalet Gødstrup • Herning Kommune

On-site
DKK 700,000 - 950,000
Speciallæge til obstetrisk team Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Randers
Speciallæge til obstetrisk team Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers • Randers

Remote
DKK 1,000,000 - 1,500,000
Overlæge til obstetrisk team Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Randers
Overlæge til obstetrisk team Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers • Randers

On-site
DKK 1,200,000 - 2,000,000
Gynækologisk-obstetrisk fysioterapeut søges til vikariat
Gynækologisk-obstetrisk fysioterapeut søges til vikariat

Region Midtjylland • Herning

On-site
DKK 480,000 - 580,000
Speciallæge til obstetrisk team Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Randers
Speciallæge til obstetrisk team Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Randers

Region Midtjylland • Randers

On-site
DKK 1,150,000 - 1,450,000
Vil du have et jordemoderliv med tid, nærvær og faglig stolthed? Så kom og vær med hos os i Gødstrup!
Vil du have et jordemoderliv med tid, nærvær og faglig stolthed? Så kom og vær med hos os i Gødstrup!

Region Midtjylland • Herning

On-site
DKK 600,000 - 750,000
Tid til fødsel og familie
Én jordemoder pr. fødende
Variation i opgaver
+3
Top locations