Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Firehøjeskolen søger en overgangspædagog til et treårigt projekt, der løber frem til sommeren 2028. Stillingen indebærer skift mellem dagtilbud og skole og samarbejde med Skovkantens dagtilbud og Firehøjeskolen for at styrke skolestarten og børnefællesskaberne.
Du vil arbejde med ældste børn i dagtilbud og yngste i skolen samt deltage i professionelle læringsfællesskaber og udvikle praksis i omstillingen.
Brænder du for at skabe en god og sammenhængende skolestart for alle børn? Ønsker du at arbejde i en projektstilling frem til ultimo juni 2028 med mulighed for at være med til at udvikle den pædagogiske praksis for skolestarterne? Så er du vores nye overgangspædagog, og vi glæder os til at tage imod dig. Vi søger en engageret og innovativ pædagog, der vil være med til at styrke børnefællesskaber og sikre deltagelse, læring og trivsel for alle børn i Firehøjskolens skoledistrikt.
I Vejle Kommune tror vi på, at børn og unge trives, udvikler sig og lærer bedst i deres lokale fællesskab.
Derfor er der igangsat en omstilling, der skaber rammerne for flere børn og unge i lokale fællesskaber. Som en indsats i omstillingen styrkes overgangen mellem dagtilbuddene og skolen. Overgangspædagogstillingen blev etableret til skoleåret 2025-2026 som et treårigt projekt og løber frem til og med skoleåret 2027-2028.
Vi tror på, at det er vigtigt, at flest mulige børn har en hverdag sammen i deres lokale dagtilbud og skole. For at lykkes med det, er en god overgang mellem dagtilbud og skole afgørende.
Som overgangspædagog vil du arbejde med de ældste børn i dagtilbuddet og de yngste børn i skolen. Fra januar til juli vil du være i dagtilbuddet. Fra august til december, vil du være i skolen inklusiv SFO.
I samarbejde med det pædagogiske personale og ledelse udvikles en god og sammenhængende skolestart for alle børn. I dine arbejdsopgaver vil fokus være på den pædagogiske kontekst og fællesskaber.
Den aldersintegrerede daginstitution Skovkanten i samarbejde med Firehøjeskolen
Firehøjeskolen ligger skønt placeret i grønne områder med direkte adgang til idrætsforeningens faciliteter både inde og ude, har ca. 220 elever fra børnehaveklasse til 9. årgang, en SFO med ca. 90 børn og i alt 30 ansatte. Her arbejdes med holddeling og co-teaching for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Firehøjeskolen har en engageret bestyrelse og et godt samarbejde med lokalsamfundet.
I Skovkantens førskolegruppe er der fokus på at gøre børnene skoleparate blandt andet ved at styrke deres sociale kompetencer og fællesskabsfølelse. Der arbejdes målrettet frem mod at skabe en robust børnegruppe, som trives sammen, udviser empati, samarbejder og danner stærke relationer på tværs af fællesskabet. Gennem leg, samtaler og fælles aktiviteter understøttes børnenes kompetencer til at acceptere hinandens forskelligheder og bidrage positivt til fællesskabet.
Din ansættelse vil være på skolen, men du vil også have arbejdsplads i vores dagtilbud. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i ny løn. Stillingen er en halvandet-årig projektstilling på 37 timer ugentligt med opstart 1. januar 2027.
Kontakt gerne konstitueret skoleleder Anne-Mette Binder på tlf. 2534 9998, hvis du ønsker at vide mere om stillingen eller lave aftale om et besøg på skolen og/eller i børnehaven.
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.