Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Energinet søger en erfaren teknisk specialist til Gastransmission, der vil arbejde tæt på procesanlæg og styringssystemer. Du bidrager til drift, fejlfinding og videreudvikling af BPCS/SRO-løsninger sammen med interne og eksterne partnere.
Du har solid erfaring med PLC-programmering, SCADA/HMI og OT-infrastruktur, og du vil spille en central rolle i sikkerhed, test og idriftsættelse af nye løsninger i en kritisk infrastruktur. Dansk beherskelse er påkrævet.
Vil du arbejde tæt på procesanlæg og tage ansvar for stabile og sikre kontrolsystemer i kritisk infrastruktur? Hos Energinet får du en central rolle i drift, optimering og videreudvikling af kontrol- og automationssystemer i Gastransmissionen. Du arbejder med procesanlæg, automationsløsninger, OT-sikkerhed og systemintegration i en sektor med høje krav til driftssikkerhed og robusthed.
Velkommen til Asset Engineering i Gastransmission med arbejdssted i Ballerup. Vi udvikler, udbygger og drifter Danmarks gasinfrastruktur, og teamet arbejder i et specialiseret OT-setup med ansvar for kontrol- og styresystemer på tværs af anlæg. Vores anlæg omfatter rør og ventilanlæg, måler- og reguleringsstationer, samt kompressorstationer med avancerede procesanlæg.
Vi samarbejder både med kolleger på tværs af Energinet og eksterne leverandører, og din hverdag foregår tæt på den praktiske drift, fejlfinding, procesoptimering og videreudvikling af styresystemerne. Du arbejder på BPCS-løsninger, kontrol- og automationssystemer, OT-infrastruktur og industrielle kommunikationsløsninger.
Du får en bred teknisk rolle, hvor du både løser konkrete driftsopgaver og bidrager til udvikling og integration af nye løsninger.
"Vi arbejder med kritisk infrastruktur, hvor stabil drift og sikkerhed går hånd i hånd med udvikling. Du får mulighed for at forme både vores tekniske løsninger og måden, vi arbejder på," fortæller Aaron Petersen DiBona, Senior Manager i Asset Engineering.
Efter 6-12 måneder i jobbet er målet, at du har opbygget et godt kendskab til vores kontrol- og automationsmiljø og fået indblik i kontrolsystemerne på kompressorstationerne. Du medvirker til drift, fejlfinding og optimering og deltager i test af sikkerhedsrelaterede systemer. Derudover har du opbygget et godt samarbejde internt og eksternt.
Du har en god teknisk profil og erfaring med kontrol- og styresystemer fra procesindustrien. Du arbejder struktureret og trives med både egne opgaver og samarbejde. Vi lægger vægt på, at du forstår sammenhængen mellem det fysiske procesanlæg og automationssystemerne og kan omsætte driftsmæssige problemstillinger til brugbare tekniske løsninger, idet du er bindeled mellem drift, projekter og leverandører.
Vi forestiller os, at du har erfaring med:
Du taler og skriver dansk, da en væsentlig del af samarbejdet, dokumentation og sikkerhedsinstrukser og kommunikation foregår på dansk.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med kritisk infrastruktur, driftskritiske anlæg, OT-cybersikkerhed efter standarder som NIS2 eller IEC62443, functional safety efter IEC61511, kravspecifikationer samt test og idriftsættelse af nye anlæg.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Gastransmission, der har en central rolle i den grønne omstilling. Gastransmissions arbejde er i dag og de kommende år centreret om tre store opgaver for samfundet. Først og fremmest skal vi drive, vedligeholde og udvikle det eksisterende net i takt med markedets behov. Dernæst skal vi sørge for, at gasforbrugere i Danmark i 2030 er forsynet med Biogas. Det sker bl.a. ved at opføre en række modulære og fleksible anlæg, der skal tilbageføre den voksende mængde biogas markedet tilbyder. Til slut har Gastransmission den unikke opgave at bygge fremtidens rygrad for brint i Danmark, der skal stå færdig i 2030.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her