Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
JP/Politikens Hus gennem Redaktionel AI, Metode & Research søger en journalistisk specialist til at håndtere research, verifikation og kortlægning af virksomheder og netværk på tværs af dokumenter og kilder. Du bidrager til systematisk overvågning af digitale kilder og analyse af store datasæt.
Du skal være analytisk og nysgerrig, kunne arbejde med strukturerede data og have erfaring med værktøjer som SQL, Python og request/API’er; erfaring med AI til at bygge værktøjer til research er en fordel.
Kan du følge digitale spor, finde vej gennem komplekse datasæt og kortlægge skjulte forbindelser? Og kunne du tænke dig at være med til at bygge fundamentet for fremtidens undersøgende journalistik? Så er det dig, vi søger til en ny journalistisk specialistfunktion i et af Danmarks største mediehuse.
JP/Politiken Redaktionel AI, Metode & Research er en ny fælles specialistfunktion, der skal styrke journalistikken gennem AI, data, OSINT og digitale metoder – og udvikle nye værktøjer til redaktionerne.
Afdelingen understøtter Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Business Media og Monitor Medier med specialiserede kompetencer og nye metoder, der hjælper medierne med at løfte deres egen journalistik.
Du bliver én af tre medarbejdere i et helt nyt team. Din opgave bliver at lave research, verificere billeder og videoer og kortlægge virksomheder, netværk og forbindelser på tværs af dokumenter, registre, databaser og åbne kilder.
Du kommer også til at arbejde med systematisk overvågning af digitale og offentlige kilder og hjælpe med at finde, strukturere og analysere store mængder data og researchmateriale. Du skal ikke bare kunne finde information. Du skal kunne vurdere, om den er troværdig, relevant, etisk forsvarlig og journalistisk anvendelig.
Du er analytisk, metodisk og nysgerrig.
Du følger gerne et spor langt ned i materialet, men forelsker dig ikke i din første hypotese. Du leder aktivt efter alternative forklaringer og metoder og ved, hvornår et interessant spor endnu ikke er et dokumenteret fund.
Du skal være fortrolig med strukturerede data og kunne arbejde med større datasæt. Erfaring med SQL, Python, API’er, scraping eller netværksværktøjer er en fordel. Det samme er erfaring med vibe coding og brug af AI til hurtigt at bygge eller tilpasse mindre værktøjer til research og dataanalyse.
Du behøver ikke være programmør, men du skal være teknisk nysgerrig og kunne arbejde tæt sammen med kolleger om at omsætte researchbehov til tekniske løsninger.
Din uddannelse og branchebaggrund er ikke afgørende. Du kan komme fra journalistik, OSINT, digital efterforskning, research, efterretning eller et helt andet miljø, hvor du har lært at finde, analysere og dokumentere information systematisk.
Du får en sjælden mulighed for at være med til at forme en helt ny journalistisk specialistfunktion fra begyndelsen – med stor frihed til at præge både metoder, værktøjer og måden, vi arbejder på.
Hverdagen bliver varieret. Den ene dag kan du være dybt nede i en researchopgave, den næste teste et nyt OSINT-værktøj, følge digitale spor, bygge en mindre løsning sammen med udvikleren eller undervise journalister i nye metoder.
Vi skal ikke arbejde efter en færdig manual. Vi skal finde nye måder at løse journalistiske problemer på, eksperimentere og hurtigt omsætte gode idéer til noget, der kan bruges på redaktionerne. Derfor afhænger enhedens succes i høj grad af din nysgerrighed, dit initiativ og din lyst til at prøve nye ting.
Du får stor faglig frihed, korte beslutningsveje og mulighed for at udvikle værktøjer og metoder, der kan gøre en konkret forskel for journalistikken på tværs af nogle af Danmarks største medier.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jonas Gülstorff, leder af Redaktionel AI, Metode & Research på jogu@jppol.dk eller telefon 60779962.
Stillingen er i første omgang finansieret frem til udgangen af 2027, hvor projektet evalueres, med mulighed for forlængelse.
JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere
JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi syv lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.850 medarbejdere og havde i 2025 en omsætning på mere end 4,1 mia. kr.