Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Statens It søger en erfaren Omada-specialist til teknisk drift, fejlanalyse og stabil løsning i produktion af Omada Identity Suite. Du håndterer incidents, opgraderinger og kontinuerlig forbedring sammen med teamet og forretningsanalytikere.
Arbejdet omfatter integrationer til AD, Exchange, Entra ID og REST samt stærk fokus på automatisering og sikkerhed. Stillingen kræver flere års praktisk erfaring med Omada Identity Suite og evne til at beskrive konkrete problemer, du har analyseret og løst.
Kan du finde årsagen, når provisionering fejler, importjobs går i stå, eller en opgradering skaber problemer? Vi søger en erfaren Omada-specialist, der kan tage teknisk ansvar fra fejlanalyse til en stabil løsning i produktion.
Hos Statens IT vil du skulle arbejde i dybden med Omada Identity Suite, databaser, integrationer og konfiguration. Du vil skulle løse komplekse driftsopgaver og være teknisk sparringspartner for teamet, øvrige driftsteams, forretningsanalytikere og leverandøren.
Om stillingen
Dit tyngdepunkt er teknisk drift, opgraderinger og dybdegående fejlsøgning og du bør kunne se dig selv i de fleste af nedenstående opgaver:
Om dig Du har flere års praktisk erfaring med Omada Identity Suite, gerne fem år eller mere, og har selv løst komplekse driftsproblemer og gennemført opgraderinger. Du kan beskrive konkrete tekniske problemer, du har analyseret og løst.
Vi forventer at du er god til at samarbejde og ikke mindst at du kan og vil tage teknisk ejerskab for servicen.
Om Statens It
Statens It drifter systemer for mere end 60.000 brugere på 21 ministerområder og er med til at skabe fundamentet for den fortsatte digitalisering af staten.
Vi har fokus på at samle og standardisere statens it-drift og udnytte de teknologiske og økonomiske fordele ved fælles infrastrukturelle platforme.
Hos os får du mulighed for at arbejde med infrastruktur i stor skala og samtidig være med til at påvirke de teknologiske valg, vi træffer fremadrettet.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Om Center for Services
Center for Services har ca. 170 medarbejdere fordelt på 10 teams, der dækker den samlede leverancekæde bag den statslige it-arbejdsplads, som Statens It tilbyder vores kunder, herunder platform-services, desktop-services og applikations-services.
Vi er en åben og dynamisk arbejdsplads med masser af muligheder for både faglig og personlig udvikling. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og faglig sparring.
Om Team Identity & Access Management
Teamet består i dag af 22 dygtige medarbejdere, der beskæftiger sig med AD, Omada, Access Management og Reviews af brugerrettigheder. Vi er præget af godt humør og en seriøs indstilling til vores arbejde i en til tider hektisk hverdag.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kasper Katzmann på tlf. 7231 1525.