Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Odense Kommune søger en økonomikonsulent til Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU). Stillingen er fuld tid og placeres i Odense SØ. Du får ansvaret for budgetlægning, budgetopfølgning og takstberegninger samt koordinering af økonomiske processer i enheden.
Vi lægger vægt på høj detaljeringsgrad, selvstændighed, og evne til at formidle komplekse tal. Du vil indgå i et lille, stærkt team og bidrage til forbedringer af ledelsesinformation og rapportering.
Har du erfaring med og lyst til både at være nede i det økonomiske maskinrum og have et overordnet blik på en stor organisations samlede økonomi, så glæder vi os til at se en ansøgning fra dig!
CIBU søger pr. 1. januar 2026 en økonomikonsulent på fuld tid.
Har du lyst til udfordrende og varierede økonomiarbejdsopgaver i CIBU? Har du flair for økonomi, data og analyser? Er du en struktureret og servicemindet person, der tør arbejde selvstændigt med opgaverne, så er det dig, vi leder efter. Besidder du disse kvalifikationer, og kunne du tænke dig en dagligdag præget af samarbejde med gode og dygtige kolleger samt en arbejdsplads med en uformel omgangtone, så læs videre.
Hvem er vi
CIBU er en afdeling, der leverer indsatser til det specialiserede børne- og ungeområde. CIBU er en del af Familie og Forebyggelse i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.
CIBU består lige nu af to familiehuse, en kommunal døgninstitution og en driftsherrefunktion for det regionale Børnehus Syd og Fønix Syd. I foråret 2027 åbner vi endnu en døgninstitution og et nyt familiehus. Derudover er der et sekretariat, som er placeret på Ejby Kirkevej 15 i Odense SØ. Samlet set er vi omkring 230 medarbejdere.
Du vil som økonomisk konsulent blive en del af sekretariatet med reference til den økonomisk-administrative leder i CIBU. Du vil have to primære opgaver:
Hvad bliver du en del af
Vi er i CIBU optaget af, at de udsatte børn og unge i Odense Kommune får den rette indsats, og at vi gennem et tæt samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere sammen formår at gøre en afgørende forskel. Det betyder dermed, at vi har høje ambitioner i forhold til kvaliteten og udviklingen af vores indsatser for udsatte børn og unge. I et økonomisk perspektiv betyder det, at vi skal være fremsynede og sikre, at vi anvender vores ressourcer på den bedst mulige måde. Sekretariatets opgave er at understøtte dem, der skal gøre en forskel for udsatte børn, unge og familier og bidrage til en større helhed. Vi kan tilbyde dig et job med masser af udfordring og mening, hvor du får lov til at understøtte og præge et meget vigtigt område i Børn- og Ungeforvaltningen, som i den kommende tid vil stå overfor udvidelse og dermed en øget økonomisk opmærksomhed.
Vi har brug for dig:
Vi har brug for en dygtig økonomikonsulent, som har erfaring og lyst til at arbejde med økonomi på et højt detaljeringsniveau, særligt ift. økonomistyring, controlling, takstberegning, opgaver i relation til måneds-, kvartals- og årsafslutning samt forskellige udviklingsopgaver. Detaljeringsgraden er på såvel bogførings-niveau som årsafslutning for det samlede CIBU.
Den rette person til jobbet har en god økonomisk indsigt og er samtidig god til at formidle dette. Du skal sammen med de nuværende økonomiske medarbejdere sikre det rette overblik og være med til at binde de rigtige sløjfer, hvor du vil have en koordinerende rolle i teamet.
Vi ønsker at fortsætte med at udvikle vores budgetopfølgninger og vores ledelsesinformation. Du vil derfor sammen med den økonomisk-administrative sekretariatsleder og økonomiteamet skulle stå for at videreudvikle dette samt være med til at pege på nye muligheder, som kan give et endnu bedre overblik og indblik i CIBU.
Om os:
Økonomiteamet består i dag af 3 medarbejdere, som har ansvaret for hver deres område. Du vil blive den 4. medarbejder i teamet.
Kendetegnet for teamet er, at alle har en høj grad af ærekærhed i forhold til at levere kvalitet i opgaveløsningen, men også en helt fundamental indstilling til at yde sit bedste for at understøtte ledere og medarbejdere i de forskellige enheder, som CIBU består af.
Vi arbejder ud fra psykologisk tryghed, anerkendelse og respekt. Vi er engagerede og tager ansvar, og vores opgave er at være nysgerrige og tilgængelige.
Økonomiteamet har en stor kontaktflade til andre dele af organisationen, og du vil derigennem få mulighed for at sætte dine gode samarbejdsevner i spil.
På tværs af CIBU:
Det er derfor vigtigt, at du:
Til gengæld kan vi love dig:
Besidder du de nødvendige kvalifikationer, og kunne du tænke dig en dagligdag præget af samarbejde med gode og dygtige kolleger, så hører vi gerne fra dig.
Hvem er du
Vi forestiller os, at du har en uddannelse med omdrejningspunkt i økonomi, effekt og analyse – og meget gerne har hentet en del af din erfaring fra det offentlige. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til det sociale børn- og ungeområde, men det er ikke et krav. Det vigtigste ud over din faglige ballast er, at du er åben, god til at tale med nye mennesker og til at stille spørgsmål, er initiativrig, grundig og er god til at følge opgaverne til dørs. Endvidere er det vigtigt, du har stærke kommunikative evner – såvel skriftlig som mundtligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation som konsulent (med mulighed for ansættelse som specialkonsulent ud fra en individuel vurdering).Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer
Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt.
Hovedarbejdssted vil være på adressen: Ejby Kirkevej 15, 5220 Odense SØ. Da der vil være møder andre steder i byen, forventer vi, at du har mulighed for at anvende eget transportmiddel (bil eller cykel).
Ansøgningsfrist og ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2026
Der modtages kun ansøgninger via denne side. Ud over din ansøgning bedes du vedlægge cv og eksamenspapirer.
Vi holder to samtalerunder, hvor der mellem første og anden samtale vil være en case-opgave. Første samtale forventes afholdt torsdag den 19. november 2026, og anden samtale onsdag den 25. november 2026.
Vi gør opmærksom på, at vi tager referencer inden ansættelse.
Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.